• Indsend nyhed
søndag 18. januar 2026
  • Login
Vendsyssel Avis
  • Aalborg
  • Blokhus
  • Brønderslev
  • Dronninglund
  • Frederikshavn
  • Hjørring
  • Hjallerup
  • Skagen
  • Erhverv
  • 112
  • Sport
  • Det sker
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Aalborg
  • Blokhus
  • Brønderslev
  • Dronninglund
  • Frederikshavn
  • Hjørring
  • Hjallerup
  • Skagen
  • Erhverv
  • 112
  • Sport
  • Det sker
Ingen resultater
Vis alle resultater
Vendsyssel Avis
Ingen resultater
Vis alle resultater
af Redaktionen
20. december 2025
i Aalborg, Erhverv, Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Direktøren gør status efter første år: Musikkens Hus skal være et kulturelt medborgerhus

Administrerende direktør Rikke Mølgård Musikkens Hus Aalborg Foto Claus Søndberg

Direktøren gør status efter første år: Musikkens Hus skal være et kulturelt medborgerhus

Efter et år som direktør for Musikkens Hus gør Rikke Mølgaard nu status. Hendes ambition er klar: Musikkens Hus skal være et åbent og levende kulturhus med musikken som omdrejningspunkt – og med gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere i centrum.

Rikke Mølgaard tiltrådte posten 1. december 2024 efter forinden at have været marketing- og kommunikationsdirektør i huset. Sammen med Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Fauna arbejder Musikkens Hus i dag efter en fælles strategi, der både har fokus på økonomisk bæredygtighed, arbejdsmiljø og gæsteoplevelser.

– Det er naturligt at gøre status efter et år. Vi er nået langt, men arbejdet er en proces, fordi vi er en organisation med mange mennesker og mange funktioner, siger Rikke Mølgaard.

Fokus på kerneforretningen

Strategien har overskriften Profit from the core og tager udgangspunkt i husets kerneforretning. Ifølge direktøren handler det om først at sikre et solidt fundament, før nye initiativer for alvor foldes ud.

– Vi arbejder databaseret og har set på, hvor vi kan optimere driften. Det betyder ikke, at vi mangler idéer, men at vi prioriterer at skabe en sund og stabil kerne, siger hun.

Samtidig har Musikkens Hus introduceret nye formater, blandt andet et egenproduceret juleshow, som hurtigt blev udsolgt, samt nye koncertformer, der henvender sig til bredere målgrupper.

Et hus for hele byen

Musikkens Hus har de seneste år også arbejdet målrettet på at åbne sig mere mod byen. Blandt andet blev julelystændingen i november gennemført som et gratis arrangement for hele Aalborg.

– Vi vil være et kulturelt medborgerhus, hvor alle føler sig velkomne. Det betyder meget at opleve, at tusindvis af mennesker tager del i vores arrangementer, siger Rikke Mølgaard.

Hun fremhæver kulturens betydning for både trivsel, sammenhængskraft og regional udvikling og ser Musikkens Hus som en aktiv medspiller i Nordjyllands kulturliv.

Trivsel og arbejdsmiljø

Internt har der været fokus på arbejdsmiljø og trivsel, særligt i Aalborg Symfoniorkester. Efter flere års samarbejdsproblemer har Arbejdstilsynet nu afsluttet et aftaletilbud og vurderet, at de nødvendige initiativer er gennemført.

– Det er en vigtig milepæl og en stor anerkendelse af den indsats, som medarbejderne har lagt, siger Rikke Mølgaard.

Hun understreger, at trivsel er et fælles ansvar og en løbende opgave i en stor og kompleks organisation.

Fremadrettet fokus

Selv om der har været udfordringer undervejs, fastholder direktøren retningen.

– Vi har mange kompetencer i huset, og vores forskelligheder skal bruges som en styrke. Målet er fortsat at udvikle Musikkens Hus som et åbent, levende og samlende kulturhus for nordjyderne, siger hun.

 
Næste artikel
Ny togkøreplan skal binde Nordjylland tættere sammen

Ny togkøreplan skal binde Nordjylland tættere sammen

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Følg os

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Aalborg
  • Blokhus
  • Brønderslev
  • Dronninglund
  • Frederikshavn
  • Hjørring
  • Hjallerup
  • Skagen
  • Erhverv
  • 112
  • Sport
  • Det sker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.