Nordkraft inviterer hele december måned til en række gratis arrangementer for både børn og voksne. Musik, juleklip, fællessang og filmquiz er blandt de mange aktiviteter, der kan opleves uden billet. Samtidig forvandles Kedelhallen fra 1. december til et vinterlandskab, når sneen falder ned over hallen hver dag gennem hele måneden.
Musik i hele huset
December byder på et bredt udvalg af gratis koncerter i Nordkraft:
1. december
- Kl. 16.30–17.00: Saxofonkoncert med Den Rytmiske (saxofonkursister v/ Caroline Zalcmann) på Turbinetorvet
- Kl. 19.30: Aalborg Koncertkors julekoncert i Kedelhallen
2. december
- Kl. 18.00: Aalborg Kulturskole – koncert med Klassisk MGK og Talentklasse i Kedelhallen
4. december
- Kl. 15.00–15.30: Minikoncert med Waves Up North i Kedelhallen
5. december
- Kl. 09.15: Fællessang med Den Rytmiske på Turbinetorvet
Juleklip for hele familien
Den 6. december kl. 13.00–15.00 inviterer Biffen til juleklippedag i Kedelhallen. Her kan hele familien hygge sig med at lave julepynt af gamle filmplakater, mens der vises hyggelige julefilm for børn på det store lærred.
Test din filmviden
Den populære filmquiz fra Biffen rykker ind i Kedelhallen den 15. december fra kl. 19.00 – denne gang i juletema. Det er gratis at deltage, kræver ingen tilmelding, og der kan vindes præmier fra bl.a. Azzurra, Borgergade 2 og Biffen selv.
Samlet kalender for december
- Fra 01.12: Vinterlandskab i Kedelhallen
- 01.12 kl. 16.30–17.00: Saxofonkoncert – Den Rytmiske
- 01.12 kl. 19.30: Aalborg Koncertkors julekoncert
- 02.12 kl. 18.00: Klassisk MGK & Talentklasse – Aalborg Kulturskole
- 04.12 kl. 15.00–15.30: Minikoncert – Waves Up North
- 05.12 kl. 09.15: Fællessang – Den Rytmiske
- 06.12 kl. 13.00–15.00: Juleklippedag – Biffen
- 15.12 kl. 19.00: Julefilmquiz – Biffen
December i Nordkraft byder på hygge, kultur og fællesskab – helt gratis. Kig forbi og vær med til at skabe julestemning i byens kulturhus.

