For første gang nogensinde kan nordjyderne tage direkte fra Aalborg til solrige Kap Verde. Rejsearrangøren Spies sætter nemlig en eksklusiv afgang til salg, hvor selskabets største fly – en Airbus A330 – den 14. april 2026 letter fra Aalborg Lufthavn med kurs mod øen Sal ud for Vestafrikas kyst.
Dermed får rejselystne nordjyder mulighed for at nyde en hel uge med kridhvide strande, turkist hav og det afslappede motto no stress, som gennemsyrer livet på øgruppen.
Første direkte afgang fra Danmark
Normalt kræver turen til Kap Verde en mellemlanding, men afgangen fra Aalborg bliver den første direkte flyvning fra Danmark nogensinde.
“Det er første gang, man kan flyve direkte fra Aalborg til Kap Verde med Spies – og ovenikøbet med vores største maskine. Det er vi meget stolte af,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Hun uddyber:
“Kap Verde ligger blot halvanden times flyvetid syd for De Kanariske Øer, men føles som en helt anden og mere eksotisk verden. Her møder man kridhvide strande, turkist hav og en unik ro, som man nu kan opleve uden stop på vejen.”
En glædelig nyhed for Aalborg Lufthavn
Hos Aalborg Lufthavn vækker den nye rute stor begejstring.
“Det er en virkelig god nyhed for vores nordjyske passagerer. De er vant til at kunne rejse sydpå direkte fra Aalborg, men at vi nu kan tilbyde et så eksotisk rejsemål som Kap Verde i samarbejde med Spies og Sunclass Airlines, er noget helt særligt,” siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen med et smil.
Flyet har plads til 373 gæster og afgår fra Aalborg den 14. april kl. 10.00. Hjemrejsen fra Sal finder sted den 21. april kl. 16.25.
Rejsen er allerede til salg
Kap Verde-rejsen kan allerede nu bookes på spies.dk, og priserne starter fra 5.395 kroner pr. person.
Fem grunde til, at Kap Verde hitter blandt danskerne 🌴
☀️ Tropisk klima – uden lang rejsetid
På blot syv timer fra Danmark lander man midt i et tropisk paradis. Kap Verde ligger kun lidt længere væk end De Kanariske Øer, men klimaet er endnu varmere og mere eksotisk.
🌞 Solskin næsten hver dag
Med hele 350 solskinsdage om året er Kap Verde et af verdens mest solsikre rejsemål – også midt i den danske vinter.
🏖️ Strande med plads og ro
På øen Sal strækker strandene sig kilometer efter kilometer. Her kan man nyde gåture i sandet, tage en dukkert eller bare slappe helt af i solen.
🌋 Oplevelser, du ikke finder andre steder
Fra saltbad i vulkankrateret Salinas til solnedgang på molen i Santa Maria – øgruppen byder på autentiske oplevelser og lokal kultur i et roligt tempo.
🎶 Øernes motto: “No stress”
Her er ingen hastværk. Kun afslappet østemning, lokal musik og brede smil. På Kap Verde er “no stress” ikke bare et slogan – det er en livsstil.
Kort sagt: Til foråret kan nordjyderne bytte regn og gråvejr ud med sol og sand – direkte fra Aalborg til Afrikas varme kyster.

