Strygerelever fra Musikskolen i Frederikshavn kommune, Kulturskolen i Brønderslev
og Hjørring Musiske Skole tager på en minitourné i starten af februar, hvor de skal
spille tre koncerter – én i hver kommune.
Det særlige samarbejde, hvor de tre musik- og kulturskolers violin-, cello- og
baselever samt lærere spiller sammen i et større orkester, blev startet i 2022 og
succesen fortsætter. Musik- og Kulturskolerne glæder sig over, at strygerelever og –
lærere igen i år mødes og spiller koncerter sammen. Det giver et stærkt bånd
imellem de tre skoler at samarbejde på denne måde og både elever og lærere er
glade for netværket, hvor de kan spille sammen, dyrke musikken og lære af
hinanden.
I år deltager hele 25 strygerelever fra de tre skoler i koncerttournéen og det er både
unge og gamle, erfarne og mere uerfarne musikere, der spiller sammen i det store
orkester. Det er en stor oplevelse for eleverne at skulle spille de tre koncerter på den
lille tourné og de glæder sig til at vise, hvad de har øvet sig på.
Koncerterne vil byde på et blandet program med både ældre og nyere værker.
Alle interesserede er velkomne og der er gratis adgang alle tre aftener.
De tre koncerter, som tourneen består af er:
D. 4. februar i Frederikshavn Kirke kl 19.30
D. 5 februar i Den Runde Pavillon Brønderslev kl 19
D. 6. februar i Bistrup Kirke kl. 19