PRISMA omfavner det urbane og futuristiske med deres elektroniske lyd og sceneshow. De to søstre fra Odense optræder lørdag d. 1. april i Musikkens Hus med en mytisk og dyster nerve, der inviterer lytteren ind i et filmisk og drømmende univers af velklingende vokaler, støjende guitarer og elektroniske soundscapes.
Skal du opleve et spændende upcoming band, der får dig til svæve ind i en drømmende sfære, så er PRISMA en koncert, du ikke må snyde dig selv for. De to søstre er ikke så nye, at de ikke allerede har haft et par store hits – I 2021 var deres hit-single Seven Greedy Girls den mest spillede sang på P6 beat, ligesom de i 2022 har spillet på nogle af de største festivaler i ind- og udland.
Fra elektronisk popmusik på teenageværelset til landets største festivaler
Historien bag PRISMA er en fortælling om to ydmyge men kantede fynboer, der fandt ind til hinanden gennem musik i deres tidlige teenageår. De spillede på Fyns lokale spillesteder, inden de flyttede til hovedstaden, hvor de for alvor fandt den lyd og identitet, der i dag gør dem til et af de mest interessante bands på den danske musikscene.
– Formålet med at flytte var at åbne op for noget ny energi og sparke nogle døre ind fortæller PRISMA til GAFFA i 2022
I løbet af sommeren 2022 har PRISMA bevæget sig ud over landets grænser. De har bl.a. spillet for over 120.000 svenskere, da de optrådte som supportband for det legendariske svenske band, The Ark, på deres reunion tour. Bandet har også været nomineret til en GAFFA-pris, Steppeulven, Carl Prisen og DMA. Der er derfor store forventninger til 2023 som året, hvor publikum kan opleve PRISMAs næste store skridt.
Med den nuværende eskalation samt fremtidige aspirationer taget i betragtning, er det vigtigt for de to dynamiske søstre at understrege, at de holder begge ben på jorden. For alt imens, at den internationale musikbranche står på vid gab, holder Frida og Sirid hinanden i hånden under hele turen. De husker hinanden på, at det vigtigste er en bæredygtig udvikling – en betragtning man kan mærke i deres nærvær og overskud på scenen.
Hvad: Koncert med PRISMA
Hvor: Intimsalen i Musikkens Hus
Pris: DKK 175
Hvornår: lørdag d. 1 april kl. 20.00
Kilde: Musikkens Hus