• Indsend nyhed
onsdag 22. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
4. maj 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Blomsterhandlere i opråb til danskerne: Forudbestil blomsterne til Mors dag

Blomsterhandlere i opråb til danskerne: Forudbestil blomsterne til Mors dag

 

Med mangedoblinger af bestillinger er Mors dag klart årets travleste for danske blomsterforhandlere. Det landsdækkende netværk af blomsterbutikker Bloomit opfordrer til, at man bestiller blomstergaven i god tid.

Søndag den 8. maj er det Mors dag og for mange danskere en fin anledning til at glæde sin mor eller en anden kvinde med en blomsterhilsen. Hvis man vil være sikker på at kunne give den på selve dagen, bør man dog bestille blomstergaven nogle dage i forvejen. Sådan lyder opfordringen fra Claus Lethenborg, der er direktør og stifter af Bloomit, et landsdækkende netværk med næsten 80 selvstændige blomsterhandlere. 

– Alle danske blomsterhandlere vil gerne imødekomme det kollektive ønske om Mors dags-påskønnelse den 8. maj. Derfor bliver der bestilt ekstra mange vogne med blomster og sat ekstra hænder på til at binde blomsterne på dagen, siger Claus Lethenborg og understreger:

– Der er mange, som først bestiller en buket til den kvinde, de vil glæde, dagen før eller endda på selve dagen, og jo flere, der venter til sidste øjeblik, jo færre buketter kan en blomsterhandler nå at binde. Så man kan gøre sig selv en tjeneste ved at bestille i god tid, hvis man alligevel allerede ved, at man vil glæde en særlig kvinde med en blomsterhilsen.

Travlere end Valentinsdag
Hos Blomsterhuset Villa Flora på Fyn er salget tidoblet på Mors dag sammenlignet med en almindelig dag. Åbningstiderne er forlænget, og medarbejderantallet fordoblet. Alligevel har blomsterbutikkens ansatte svært ved at følge med.

– Mors dag er travlere end Valentinsdag, og vi binder blomster uafbrudt hele dagen. Derfor er det en stor hjælp, hvis vores kunder bestiller deres blomsterhilsen i dagene op til Mors dag, så vi kan være på forkant. Selve buketterne friskbindes på dagen, men gavekurve med vin, chokolade og en plante kan vi anrette på forhånd, fortæller Dorthe Mary Olsen, der ejer Blomsterhuset Villa Flora, og tilføjer:

– Der var et år, hvor jeg lukkede fire timer senere end planlagt på Mors dag, fordi der blev ved med at komme kunder. Vi endte med kun at have en lille blomsterrest tilbage, som vi på kreativ vis fik dannet buketter af. Hvis kunderne bestiller i god tid, kan vi sikre os at få tilstrækkelige mængder af blandt andet de ønskede blomstersorter eller lækkerier til gavekurve hjem. 

Gælder også online
Også hvis man bestiller en Mors dag-blomstergave online, er det en fordel at være i god tid med bestillingen.

– Rigtig mange vælger at bestille deres Mors dag-blomsterhilsen online, og selvom alle blomsterhandlerne derude garderer sig så godt som muligt og sætter ekstra blomsterbude ind, er udfordringerne de samme online. Bestiller man for eksempel en buket, skal blomsterne være friske, og det tager tid at binde dem, så bestil i så god tid som muligt, siger Claus Lethenborg.

Kilde: Epicent Public Relations 

 
Næste artikel
Fysiske møder har fået en vigtigere funktion på arbejdspladsen

Fysiske møder har fået en vigtigere funktion på arbejdspladsen

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.