Nye tal fra Danmark Statistik afslører, at lydbøger konsumeres i særlig høj grad af kvinder samt af personer, der aldersmæssigt befinder sig i intervallet 35-44 år.
Hvis du holder af at lytte til lydbøger, så er sandsynligheden for, at du er en kvinde i aldersintervallet 35-44 år ganske stor.
Dugfriske tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, at det særligt har været kvinder og personer i alderen 35-44-år, der har konsumeret skønlitteratur via lydbøger i sidste kvartal af 2021.
Så mange lyttede til lydbøger i slutningen af 2021
I løbet af de sidste tre måneder i 2021 lyttede 20% af dem, der havde konsumeret skønlitteratur i denne periode, til lydbøger.
Kigger vi på tallene for de enkelte køn, ser vi, at blot 14% af de mænd, som havde konsumeret skønlitteratur i løbet af det sidste kvartal i 2021, på et tidspunkt havde gjort dette via en eller flere lydbøger, mens andelen af kvinder, for hvem det samme gjaldt, var 25%.
”Det overrasket mig ikke, at flere kvinder end mænd lytter til lydbøger. Generelt set viser langt de fleste undersøgelser nemlig, at skønlitteratur har bedst fat i kvinderne. Med tanke herpå er det derfor ej næppe noget tilfælde, at en af de førende lydbogsapps i Danmark har brugt en kvinde – nemlig Hella Joof – som deres frontfigur i deres visuelle kampagner,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af Lydbølgen.dk – en portal, der rådgiver og vejleder danskerne om lydbogsapps – og fortsætter:
”Dette valg er sandsynligvis foretaget med afsæt i en grundig markedsanalyse, der antyder, at kvinder er mere tilbøjelige til at læse skønlitteratur end mænd. Dog er det ikke usandsynligt, at valget af netop en kvinde som frontfigur hos en af de førende lydbogsapps har haft selvforstærkende effekt af de i forvejen herskende tendenser, altså at endnu flere kvinder er blevet lokket til at lytte til lydbøger end mænd.”
Lydbøger hitter særligt hos de midaldrende
Som bemærket tidligere har lydbogsfænomenet særligt godt fat i de 35-44-årige. Jævnfør tallene fra Danmarks Statistik lyttede 32% af de 35-44-årige, der havde konsumeret skønlitteratur i løbet af de sidste tre måneder i 2021, på et eller flere tidspunkter til lydbøger.
Også blandt de 45-54-årige og 25-34-årige har lydbogsfænomenet – jævnfør tal fra Danmarks Statistik – vundet indpas.
Blandt de 45-54-årige lyttede 26% af dem, der havde konsumeret skønlitteratur i løbet af de sidste tre måneder i 2021, en eller flere gange til lydbøger, mens andelen for de 25-34-årige, hvor det samme gjaldt, var 23%.
De ældre er endnu ikke hoppet med på vognen
Som regel hænger de ældste borgere i et samfund mest i bremsen, når det kommer til at adoptere nye teknologier, og mens lydbøger i sig selv ikke kan hævdes at være en ny opfindelse, må fremkomsten af en masse lydbogsapps siges at være et nyt fænomen, og noget tyder på, at de ældste ikke helt har overgivet sig til dette.
Blandt personer på 75 år og opefter, der havde konsumeret skønlitteratur i løbet af det sidste kvartal i 2021, var det nemlig kun 4%, som i den forbindelse havde gjort dette via en eller flere lydbøger.
Kilde: Lydbølgen.dk (Foto: Karolina Grabowska)