Onsdag den 23. marts 2022 bliver der mulighed for at opleve Runar Hodnes fantastiske opsætning af Herman Bangs ikoniske romas Tine.
Desperat og dødsdømt kærlighed Tine er pige i huset hos skovridderen på Als. Hun er veninde med fruen i huset – og ulykkeligt forelsket i skovridderen selv. Men den skygge i livet er for intet at regne mod det, der kommer, da krigen mod Preussen bryder ud i 1864 og de medfølgende grusomheder for alvor rammer det stille samfund på Als og skovridderen må til fronten.
Parallelt med krigen udvikler den forbudte kærlighed sig mellem Tine og skovridderen, og finder sin fuldbyrdelse til lyden af buldrende kanoner og altfortærende flammer, men krigen ender også deres forhold fatalt.
Prisvindende instruktør
Det er den prisvindende og internationalt anerkendte norske instruktør Runar Hodne, der står bag iscenesættelsen af Herman Bangs på én gang rystende skildring af tabet i 1864 og den vidunderlige og gribende historie om en desperat og fatal kærlighedshistorie i krigens skygge.
Runar Hodne har tidligere med store succes iscenesat flere forestillinger på Aalborg Teater.
Runar Hodne har tidligere iscenesat blandt andet Anna Karenina på Aalborg Teater.
Stemningsfuld musik af Lydmor
Den kendte sanger, sangskriver og komponist Lydmor, Jenny Rossander, har skabt et vidunderligt og stemningsfuldt lyddesign til Tine og med sin rørende og smukke elektronisk nykomponerede musik bliver Herman Bangs altfortærende kærlighedshistorie blot endnu mere gribende og rørende.
Scenografi og lysdesign til forestillingen er skabt af lysdesigner Ulrik Gad og kostumedesigner på forestillingen er Maria Gyllenhoff.
Medvirkende
Hovedrollen som den unge Tine spilles af en af Aalborg Teaters nye fremadstormende skuespillere Line Nørholt, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019 og siden da har været en del af Aalborg Teaters ensemble.
Skovridder Berg spilles af Thomas Kristian Bek, der fik sin professionelle debut på Aalborg Teater i forestillingen Snefald. Thomas Kristian Bek er uddannet på Den danske Scenekunstskole i 2020.
Tines forældre, Madam Bølling og Bølling, spilles af henholdsvis Annika Johannesen og Jørgen W. Larsen.
Derudover medvirker Bolette Nørregaard Bang, Maria Henriksen, Østen Borre Simonsen, Marie Knudsen Fogh, Steffen Berenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen, Evrim Benli og Lars Topp Thomsen.
Spilleperiode
Tine spilles på teatrets Store Scene fra 23. marts til og med 2. april 2022, der spilles mandag til fredag kl. 19.30, lørdag kl. 16.00.
Kilde: Aalborg Teater