• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
17. februar 2022
i Det sker
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Eftertragtet foredrag med tidligere agent for PET og FBI

Eftertragtet foredrag med tidligere agent for PET og FBI

 

Kalder alle true crime-fans! Narkobetjent, professionel lejesoldat og undercover agent for PET og FBI. René Dahl Andersen har levet et ualmindeligt farligt arbejdsliv, som han tidligere har åbnet op for. Nu er han klar med flere historier og sager fra en verden, kun meget få virkelig kender. Torsdag 6. oktober fortæller den tidligere politibetjent de hårrejsende fortællinger i foredraget ’Hærdet vol. 2’ i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI. René Dahl Andersen har arbejdet i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven. Hans arbejde har flere gange kunnet koste ham livet.

Er du en sucker for true crime? 
Han er manden bag bestseller-bogen ”Hærdet”. Lige nu er han aktuel med podcasten ”Narkobetjenten og den kriminelle underverden”. René Dahl Andersen deler gerne sine spændende historier fra en mørk og farlig verden. I foredraget ”Hærdet vol. 2” tager han publikum med ind i en verden af hårdkogte kriminelle, narkomaner, prostituerede, meddelere og pushere, der lever deres liv i samfundets mørkeste afkroge.

En rå, ærlig og skræmmende historie
Fortællinger om livet som uropatruljebetjent, hvor moralen og loven ofte gled i baggrunden for de hårdhændede og udsatte betjente. Mere end 12 års tjeneste som narkobetjent samt mere end 6 år som undercoveragent for både den danske og for udenlandske efterretningstjenester satte sine spor på René Dahl Andersen. Han har ”arbejdet sammen med” nogle af de mest hardcore kriminelle og levet et farligt liv. En rå, ærlig og skræmmende historie, der viser både alt det gode i mennesket, og hvad mennesker kan være i stand til.

Billetter til René Dahl Andersen – Hærdet vol. 2 d. 6. oktober kl. 19.30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes via. akkc.dk eller i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566. Billetprisen er 230 kr. inkl. gebyr.

Kilde: Aalborg Kongres og Kultur Center

 
Næste artikel
En varmepumpe udnytter energien lokalt

En varmepumpe udnytter energien lokalt

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.