Kunstnergruppen Regnbuen holder fernisering på deres udstilling på Tranum Strandgaard på fredag den 18. februar klokken 16. Du kan se udstillingen fra den 18. til den 21. februar.
Regnbuen er en klub for alle, der er glade for at male. Lige nu er de en gruppe på 28 kreative medlemmer, som er glade for farver.
Alle inviteres til ferniseringen, hvor der vil være et glas vin og åbningstale ved Else Mette Houmann, samt musikalsk underholdning ved Kalle.
Det er nu anden gang Regnbuen udstiller på Tranum Strandgaard. Udover udstillingen med deres smukke malerier, udstiller Else Mette Houmann også keramik.
Adressen er: Strandvejen 143, Tranum Strand, 9460 Brovst.
Kilde: Tranum Strandgaard