Tendensen er klar, danskerne har taget smart home til sig. Mere end dobbelt så stor en del af befolkningen i Danmark anvender smart home-produkter sammenlignet med gennemsnittet i Europa.
Danskernes interesse for smart home-løsninger, er de seneste år steget markant. Ifølge Danmarks Statistik brugte 36 procent af danskerne smart home i 2020, hvilket kun gjaldt for 23 procent året før. Samtidig er danskerne det land i Europa, hvor flest borgere anvender smart home-produkter. Mere end dobbelt så høj en procentdel af danskerne har en smart home-løsning i hjemmet sammenlignet med et gennemsnitligt europæisk land.
Den tendens mærkes tydeligt hos detailgiganten Biltema, hvor især smart belysning efterspørges i stor stil.
– Hos Biltema oplever vi en stigende interesse for smart home-produkter, og det giver god mening, da smarte løsninger kan bane vejen for en mere bæredygtig fremtid med fokus på at fremme energibesparelser og undgå energispild i private hjem. Og hvorfor ikke udnytte ens smartphone til at lave løsninger i hjemmet, der gør hverdagen mere praktisk og nem, forklarer Smart home rådgiver hos Biltema Per Normann.
Ifølge den danske klimalov skal Danmark i 2030 have reduceret sin udledning af CO2 med 70 procent.
Kom godt i gang med smart home
Smart home-produkter kan være alt fra enkelte pærer i lamper over robotstøvsugere og sikkerhedsudstyr til vejrstationer, der holder styr på inde- og udeklimaet i huset. Når et produkt har en wi-fi-tilslutning, er det et smart produkt. Det kan dog være svært at overskue, hvordan man bedst gør sit hjem mere smart, men ifølge Per Normann kan man komme godt i gang både nemt og billigt.
– Ved for eksempel at udskifte ens almindelige lyspærer med smarte pærer kan man styre sine lamper gennem det trådløse netværk, Bluetooth eller en fjernbetjening. Når man først er i gang, er mulighederne indenfor smarte løsninger i hjemmet nærmest uanede, og det er nemt at koble nye produkter til, så man med tiden kan kontrollere alt fra belysning til vaskemaskinen og ovnen,forklarer Per Normann.
Nemt, effektivt og bæredygtigt
Når man er godt i gang med sine smarte produkter, oplever man, hvor nemt det er at kunne styre det hele fra sin smartphone, forklarer Per Normann. Og det forenkler ikke blot hverdagen, det sikrer også det mest optimale energiforbrug, så man som forbruger effektiviserer sin CO2-udledning. Det betyder, at der er mange grunde til at anvende smart home.
– Hos Biltema ligger bæredygtighed os meget på sinde, og mange forbrugere mener, at det i høj grad også er op til den enkelte at hjælpe med at reducere CO2-forbruget. Smart home-løsninger er en af de måder, man som forbruger kan sætte ind og mindske sit CO2-udslip på – blandt andet ved at spare på elektriciteten. Det er en god og nem måde for forbrugerne at gøre deres hverdag nemmere på og samtidig hjælpe miljøet, fastslår Per Normann.
Kilde: Epicent Public Relations A/S