Forskning i ernæring, kost og sundhed for den syge får med etableringen af et nyt nationalt center et ekstra skub. Fredag den 12. november markeres åbningen af Danish Nutrition Science Center ved Aalborg Universitetshospital med et stort symposium.
Danish Nutrition Science Center (DANSC) er et nyetableret center, hvis vision er at opbygge et internationalt forsknings- og videnscenter inden for ernæring, kost og sundhed, hvor fokus er på både syge og raske.
– Ernæringen spiller en vigtig rolle i forbindelse med akut og kronisk sygdom og aldring. Det er derfor afgørende at skabe viden om ernæringens betydning, både i forhold til at få det bedste ud af behandlingen af sygdomme, men også at skabe de bedste betingelser for patienternes rehabilitering, forklarer professor i anvendt ernæring, professor Mette Holst.
Centerets aktiviteter hviler på tre søjler, som til sammen handler om at forebygge og behandle sygdomsrelateret under- og fejlernæring:
– Vi ser på ernæring ud fra et klinisk, anvendt og eksperimentelt perspektiv. Det betyder, at der gennemføres studier, som forener forskning fra celleniveau til dér, hvor det mærkes hos patient, borger og personale, og med klinisk diætetik som en integreret disciplin på tværs af de tre forskningsplatforme, siger Mette Holst.
Tidlig opsporing af og behandling af underernæring
I centerets ene søjle, der omhandler klinisk ernæring, har forskerne fokus på ernæringens betydning for patienternes behandlingsresultat.
– Vi undersøger god ernæringspraksis, og ser på kostens sammensætning, fordøjelse og optagelse, måler på stofskifte og ser på patienternes kropssammensætning samt fysiske funktion. Vi undersøger f.eks. om effekten af en energi- og proteinrig kost, fiskeolie og træning kan forbedre det kliniske resultat hos patienter med lungecancer, forklarer professor i klinisk ernæring, Henrik Højgaard Rasmussen.
Forskningsområdet anvendt ernæring udgør forskningscenterets anden søjle. Her beskæftiger forskerne sig med sygdomsrelateret underernæring på tværs af diagnoser, discipliner og sektorer.
– Omkring 40 % af alle indlagte patienter er underernærede, og ofte forværres ernæringstilstanden under indlæggelsen. Vi arbejder med hele patientforløbet fra tidlig opsporing af ernæringsrisiko i sygdomsforløbet, under behandling af sygdom samt i rehabilitering. Målet er at udvikle bæredygtige ernæringsindsatser og praksisinterventioner i hele sundhedsøkosystemet, fortæller Mette Holst.
Netop ernæring på tværs af sektorer er vigtig, siger hun:
– Det er oftest i almen praksis, at patienterne først møder sundhedsvæsenet. I et forskningsprojekt ønsker vi at afprøve en model, der kan sikre, at vægttab opspores tidligt i almen praksis, så der kan sættes ind med de rette indsatser i tide, i samarbejde med patienten.
Kan plantekost hæmme tarmsygdom?
I den tredje og sidste søjle, eksperimentel ernæring, er fokus på tarmfunktionen, herunder mikrofloraen og immunsystemet, og måling af effekten af diæten fra celle til patient. I et netop publiceret litteratur studie ser forskerne på, om en plantebaseret kost kan reducere sygdomsaktivitet hos patienter med ulcerativ colitis og Crohns sygdom:
– Man ved, at en omlægning af kosten kan påvirke tarmfunktionen via indflydelsen af mikrofloraen og immunsystemet, og rigtig mange patienter med disse sygdomme forsøger at mindske deres sygdomssymptomer via en kostomlægning. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan kost og ernæring påvirker betændelses-sygdommene, hvilket vi planlægger at undersøge i et ph.d.-studie støttet af Louis-Hansen-fonden, forklarer professor i eksperimentel ernæring, Charlotte Lauridsen.
Kilde: Region Nordjylland
