Mini-festivalen Freedom Tour er et lille open air set up, der præsenterer upcoming og etablerede bands og solister. I år bringer tour-bussen endnu engang Freedom Tour til både Løkken Redningshus fredag d. 2. august kl. 16.00 såvel som Hellum Møllesø d. 3. august kl. 18.00. Særligt relevant for læserne af jeres avis tænker jeg netop at koncerten ved Hellum Møllesø er relevant, da projektet bl.a. er støttet af Brønderslev Kommunes kunstfond.
På dette års Freedom Tour kan man opleve den svensk/gambiske reggae-artist Essa Cham sammen med rapperen Saikz – et rutineret makkerpar, der byder på et show med glæde, drive og gode beats. Derudover kan man opleve dansk-sproget rock fra bandet Eks-Mænd, den nordjyske artist Sofie Trolle samt svenske Mika Akim, hvis lydbillede byder på smuk vokal og poetisk indie-folk. Sidst men ikke mindst kan man opleve det georgiske kunstnerkollektiv ArtYard og kunstneren Griss Lugard, male et kunstværk til ære for Hellum Borgerforening, muliggjort af Brønderslev Kommunes kunstfond.
Jeg har vedhæftet den fulde pressemeddelelse om arrangementet, samt en særskilt pressemeddelelse om kunst-samarbejdet, sammen relevante pressebilleder. Øvrige pressebilleder og kunstnerfotos kan downloades i linket i pressemeddelelsen.
Jeg er til at fange på +45 21748483 samt på denne mailadresse såfremt I måtte have spørgsmål eller gerne vil have et citat, ligesom jeg også meget gerne vil tage en uddybende snak om det hjertebarn som Freedom Tour er for os. Freedom Tour er arrangeret af den københavnske musikforening Cap30, i samarbejde med lokale foreninger og erhvervsdrivende i Løkken og Hellum. Dette uddyber jeg meget gerne, ligesom jeg også meget gerne videreformidler kontaktoplysninger på vores lokale samarbejdspartnere, såfremt I ønsker udtalelser fra disse.
Arrangementerne er generøst støttet af Brønderslev Kommune, Dansk Musiker Forbund, Feriepartner Løkken, SuperBrugsen Løkken, Koda Kultur, Hjørring Kommune, Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde, Musik Hallandia, Copenhagen Merch Studio og Maskinhallen Frederikshavn.
Der er gratis entré til begge koncerter.