AaB’s ungdomshold satte et stærkt aftryk på sommerens turnering i Frederikshavn
AaB’s U13- og U14-hold fik en forrygende optakt til den kommende sæson, da de i weekenden deltog i Kattegat Cup i Frederikshavn – en international ungdomsturnering med deltagelse fra både danske og udenlandske hold.
AaB U13 imponerede fra første fløjt og kunne rejse hjem med guldmedaljer efter fem sejre og en samlet målscore på 22-3. Turneringen var holdets første sammen, men det mærkedes ikke på banen. Holdet viste både teknisk flair, taktisk forståelse og en stærk kampgejst. Efter en solid gruppespilsfase og en sikker semifinale, blev norske Bryne FK:2 besejret 3-1 i en intens og velfortjent finale.
Også AaB U14 leverede stærke præstationer og sluttede turneringen på en flot andenplads. Med fire sejre i seks kampe og en målscore på 22-4 viste de både offensiv styrke og defensiv disciplin. Holdet kæmpede sig gennem tætte kampe mod flere dygtige norske modstandere og sluttede turneringen med en sejr over Bryne FK:2.
Fokus på udvikling og sammenhold
Hos AaB er man stolte af pigerne og ser Kattegat Cup som en vigtig del af opstarten:
– Det er en fornøjelse at se, hvordan begge hold præsterer på så højt et niveau så tidligt på sæsonen. Det vidner om stor kvalitet i både spillertrup og trænerstab. Vi glæder os til at bygge videre på dette fundament i den kommende sæson, lyder det fra AaB’s ungdomsafdeling.

