Det er snart 15 år siden, at nordjyderne for første gang kunne træde ind ad døren i IKEA Aalborg. Nu inviterer IKEA til fødselsdagsfejring med rød løber, musik og kage i varehuset, hvor en særlig fællesskabsfølelse fylder blandt medarbejderne.
Den 10. marts er det 15 år siden, at IKEA for første gang åbnede dørene til varehuset i Aalborg. En af dem, der har været med fra begyndelsen, er Lars Gade, salgsleder i køkkenafdelingen, der ligesom varehuset – og en snes andre medarbejdere – kan fejre 15 år med IKEA.
Han husker tiden op til åbningen for den store fælles indsats, det krævede at gøre det nye IKEA varehus klar til de nordjyske kunder.
– Det var noget af et tilløbsstykke, at IKEA åbnede i Aalborg. Vi havde selvfølgelig travlt op til åbningen, og alle strakte sig for, at vi kunne nå i mål. Uanset hvilken rolle man havde, hjalp alle med at klargøre varehuset ved at samle møbler og få de forskellige afdelinger til at tage sig godt ud. Det skabte en helt særlig fællesskabsfølelse, som stadig er en del af varehuset den dag i dag, siger Lars Gade.
Corona vækkede entreprenørånden til live
Helt præcist har 19 nuværende medarbejdere været med fra begyndelsen. Blandt dem var også Mathilde Møhring, der sidder i IKEA Aalborgs HR-afdeling. Hun genkender den fællesskabsfølelse, der blev grundlagt og stadig lever i bedste velgående blandt medarbejderne og kunderne i det nordjyske.
Særligt under Coronapandemien skulle fællesskabet stå sin prøve i IKEA, da varehuset måtte lukke for besøgende.
– Vi stod i en situation, vi aldrig havde stået i før, hvor vi skulle omstille os til at være en udelukkende online forretning på bare 14 dage. Det vækkede minder om entreprenørånden fra dagene op til åbningen af varehuset i 2010. Selvom alt var lukket ned, så var det, der skete inde i den blå boks, magisk, siger Mathilde Møhring.
En anden episode, hvor fællesskabsfølelsen kunne mærkes, var under snestormen i december 2021, da kunder og ansatte sneede inde i varehuset.
– Fællesskabet kan også mærkes hos vores kunder. Vi har en meget loyal kundebase – noget man også så en decemberdag i 2021, da en kraftig snestorm betød, at gæster måtte overnatte i varehuset. Alle fik det bedste ud af situationen med fællesspisning og hygge i cafeteriet, inden varehuschefen sagde godnat, griner Mathilde Møhring.
Rød løber, livemusik og gratis kage
IKEA Aalborg fejrer fødselsdag mandag den 10. marts, hvor medarbejderne byder de første 15 kunder velkommen med værdikort til varehuset.
I den efterfølgende weekend, den 15.-16. marts, byder varehuset på yderligere fejring med gode tilbud og gratis kage. Derudover vil der være balloner, rød løber, live musik og forskellige aktiviteter og konkurrencer for både voksne og børn. Som noget særligt kan kunder, der har fødselsdag samme dag i weekenden, tilmed få en gratis middag i restauranten.
Det kan du opleve:
- Lokale IKEA Family tilbud i hele varehuset
- Rød løber, balloner og livemusik med DJ Lunding og Thomas Jensen, der er kendt som den Syngende Bager
- Uddeling af gratis kage fra kl. 12.00 den 15. og 16. marts
- Kunder, der har fødselsdag den. 14., 15. eller 16. marts kan få en gratis middag i restauranten samme dag (ved fremvisning af sygesikring eller pas)
- Alle gæster i restauranten kan vinde et værdikort svarende til kvitteringen på maden
- Uddeling af børnegoodiebags
- Fødselsdagsskattejagt for børn i showroomet
- 50% mere i tilbagebetaling på IKEA Gensalg