Forlystelsesparken Fårup Sommerland kan i 2025 fejre 50-års jubilæum, og i den forbindelse foretager
Fårup Sommerland en omfattende forandring og udvidelse af hele indgangsområdet. Forlystelsesparken
kunne i dag markere rejsegildet på projektet til en værdi af mere end 30 mio. kroner, som de lokale
byggevirksomheder Keld og Johs samt Vennelyst står i spidsen for at udføre sammen med en række
mindre underleverandører.
Op mod 700.000 gæster besøger hvert år Fårup Sommerland, der er blandt landets største
turistattraktioner, og fra i år vil det første, de mange tusinde besøgende møder i Fårup Sommerland, være
komplet forvandlet. Den nordjyske forlystelsespark har i anledning af parkens 50-års jubilæum investeret
massivt i opførelsen af et helt nyt indgangsområde til en samlet værdi af mere end 30 mio. kroner, og i dag
kunne Fårup Sommerland sammen med samarbejdspartnere bag projektet fejre rejsegilde.
- Det er en stor dag i Fårup Sommerland, hvor vi kan markere rejsegildet på et helt nyt og komplet
forvandlet indgangsområde, som vores gæster vil møde som det første, når de besøger Fårup i den nye
sæson. Vi er nu så langt i processen, at man for alvor kan fornemme projektets omfang, og hvordan
ankomsten i Fårup Sommerland vil opleves på en helt ny måde, hvor et stort område nu vil udgøre
indgangen sammen med masser af liv, butikker, spisesteder med videre, siger Niels Jørgen Jensen, direktør i
Fårup Sommerland.
Området skal rumme nye butikker, en ny café, eget ismejeri samt opgraderede toilet- og
handicapfaciliteter, et større udendørs torv, ny informationsbygning og trækvognsudlejning samt et nyt
personaleområde til parkens sæsonansatte.
Bag hovedentreprisen på det kommende 2.000 kvadratmeter store indgangsområde står bl.a. de lokale
håndværkere Byggefirmaet Keld og Johs samt Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning. - Det er altid interessant at medvirke i nye anlægsprojekter hos Fårup Sommerland, fordi det ofte
indbefatter nogle mere kreative løsninger, end vi er vant til i forbindelse med mere traditionelle
byggeopgaver. En stor del af håndværket er naturligvis det samme, men ofte skal det endelige udtryk
fremstå meget anderledes, så det passer ind i Fårup Sommerlands samlede oplevelsesunivers, og det
indebærer derfor også nogle mere atypiske opgaver. Vi glæder os til at kunne aflevere det endelige resultat,
som Fårup Sommerlands gæster forhåbentligt også vil tage godt imod, siger Peter Lynge Christensen,
indehaver af Byggefirmaet Keld og Johs, der har base i den nordjyske by Pandrup.
Fårup Sommerland slår dørene op til 2025 og den store jubilæumssæson den 14. april, hvor det nye
indgangsområde og de mange nye butikker, spisesteder med videre vil stå klar til at tage imod Fårup
Sommerlands mange besøgende.
Niels Jørgen Jensen, adm. direktør Fårup Sommerland, mobil 2064 5371, mail njj@faarup.dk
Rasmus Mortensen, kommerciel chef Fårup Sommerland, mobil 2097 2826, mail rm@faarup.dk
Om Fårup Sommerland:
Fårup Sommerland blev etableret i 1975 og kan i 2025 fejre sit 50-års jubilæum. Forlystelsesparken er årligt besøgt af
cirka 650.000 – 700.000 gæster, hvoraf 80 procent normalt er danskere. Fårup Sommerland har en gæstetilfredshed
på hele 99 procent og har gennem årene vundet en lang række priser og anerkendelser. I 2023 blev Fårup
Sommerland kåret som Danmarks bedste attraktion ved Danish Travel Awards, mens parken modtog prisen for
Danmarks bedste børneoplevelse ved Min by Media i 2023 og 2024. Desuden blev Fårup Sommerland kåret til Årets
TopAttraktion i 2023 af brancheforeningen TopAttraktioner.
Parken har to år i træk, i 2021 og 2022, vundet titlen som bedste forlystelsespark i Europa med under 1,5 millioner
gæster ved den internationale prisuddeling Park World Excellence Awards. Rutsjebanen Fønix blev i 2022 kåret til
Europas bedste rutsjebane i hele tre forskellige kåringer. Tidligere har Fårup Sommerland modtaget andre
prestigefyldte priser, herunder verdens tredje bedste service (IAAPA, 2015 og 2016), Nordens bedste sommerland i
2018 og 2019 (barnsemester.se), samt bedste nye rutsjebane i Europa i 2020 for forlystelsen Saven.
Fårup Sommerlands vision er at være indbegrebet af enestående oplevelser for familier i hele Norden, og parkens
slogan er ”De største oplevelser er dem, vi har sammen”.