Alle elsker Skagen! Om de er fra Danmark eller ej – Skagen er simpelthen fortsat en meget populær feriedestination. I denne artikel vil vi derfor se lidt nærmere på, hvorfor vi alle er så glade for denne lille by, og hvorfor vi gang på gang tager dertil i vores ferier, weekender og på helligdagene.
Skagen har alt
En af de største årsager til, at vi alle elsker Skagen er uden tvivl, at denne lille ferieby rummer absolut alt hvad hjertet begærer. Når man går rundt i byens små og velbevarede gamle gader, støder man på det ene museum efter det andet. En masse dansk kultur er bestemt forbundet med Skagen – så hvis man gerne vil på kulturel ferie, er Skagen altså et oplagt valg for mange.
Samtidig er Skagen næsten omringet af kyst. Det betyder badeferie for mange – og det er nemt at finde en lækker plads på stranden med hele familien, idet stranden breder sig på flere kilometer. Sommerhusene ligger på stribe i klitterne bag stranden – men man skal skynde sig, hvis der skal bookes! Efterspørgslen på sommerhuse er nemlig steget ekstremt igen efter pandemien.
Derudover er der ikke langt til diverse naturområder fra Skagen by. Man kan derfor nemt og hurtigt finde vandreruter, og man kan udforske Råbjerg Mile, som er en kæmpe sanddyne, som faktisk bevæger sig hen over Nordjylland. Når man står på toppen af denne sanddyne, kan man sågar se kysten på både den vestlige og østlige side af det smukke Nordjylland.
Skagens image
Der hersker heller ingen tvivl om, at Skagen har fået et image. I uge 29 hvert år summer byen nærmest af liv. I løbet af rigtig mange år har uge 29 nemlig fået sin helt egen plads i Skagens sommer.
Unge fra nær og fjern samles i Skagen, og Skagen bliver samtidig et mødested for mange venner og familier, som til daglig bor langt fra hinanden. Barerne, cafeerne og restauranterne er fuldt booket – og man skal ikke lede længe efter godt humør og glade stemmer. Hvis du endnu ikke har oplevet Skagen i denne sommertid, er Hotel Skagen et oplagt valg. Her kan du smække benene op og nyde ferien i fulde drag!
Skagen og de gamle dage
Mange danskere associerer unægteligt også Skagen med “de gamle dage”. Der er nemlig gjort meget ud af at vedligeholde gamle bygninger i Skagen – og leder man efter en restaurant i den smukke ferieby, falder man hurtigt over smørrebrødsrestauranter og lignende. Dette er dansk tradition, når det er bedst!
Du kan også finde badehoteller på stribe – og hvad er mere hyggeligt og dansk end disse?
Her kan man for alvor leve sig ind i drømmen om enklere tider!