Der er stadig godt gang i boligmarkedet i Brønderslev, fortæller Kjeld Westergaard, der ejer Westergaard Bolig. Byen har mange gode attraktioner, som tiltrækker mange tilflyttere og mange mennesker flytter tilbage til Brønderslev for at stifte familie. Det mener Kjeld, der er nogle rigtig gode grunde til.
Kjeld Westergaard ejer Westergaard Bolig, som blev stiftet i Brønderslev i 2012. Han har været ejendomsmægler i 33 år, hvor han startede i Nybolig, inden han stiftede sit ejet firma. Da vi fra Brønderslev Avis spørger ham, hvordan det går i firmaet, får vi et ægte nordjysk svar: at det går ganske godt. Og det må man sige, at det gør. Westergaard Bolig havde i både 2020 og 2021 solgt flest boliger i kommunen – i 2021 hele 135 af slagsen. I samarbejde med hans ejendomsmægler trainee Pernille har de høj effektivitet i biksen. Hun står blandt andet for alt sagsbehandling og markedsføring for Westergaard Bolig.
Vi spørger Kjeld Westergaard, hvordan boligmarkedet ser ud i Brønderslev, hvor han fortæller, at byen får flere og flere tilflyttere fra blandt andet Aalborg. Det mener han, der er flere forskellige grunde til.
Mange tilflyttere i Brønderslev er gamle brønderslevboer, som flytter tilbage til Brønderslev efter endt uddannelse eller når de vil stifte familie. Brønderslev har nemlig mange gode attraktioner, som tiltrækker mennesker i alle aldre. Det er et rigtig godt sted at stifte en familie eller bare komme væk fra storbyens larm.
Når det er sagt, så er det også et stort plus, at man nemt kan komme tilbage til storbyen fra Brønderslev. Der er både motorvej og togstation, som gør det nemt for alle at komme til de større byer på arbejde eller de større shoppeture. Dette gør, at der er nem tilgang til Brønderslev, hvilket bestemt også er attraktivt for tilflyttere.
Derudover er der fornuftige priser i Brønderslev, når det kommer til køb af bolig. Med de stigende elpriser vil man gerne have noget for sine penge – og det får man bestemt, når man køber bolig i Brønderslev, mener Kjeld Westergaard. Han fortæller også, at priserne på boliger i Brønderslev holdes stabilt og har bestemt en opadgående trend.
Og så kan man jo hurtigt nævne, at der er rigtig gode indkøbsmuligheder i byen, samt gratis parkering, hvilket er et stort plus, når man er vant til at betale for parkering i de større byer. Brønderslev er i bund og grund en velfungerende by og kommune, hvilket gør det til en rigtig attraktiv by at flytte til.
Vil du se de lækre boliger, der bliver solgt fra Westergaard Bolig, kan du se mere på deres Facebook side og hjemmeside.