Nu lyder startskuddet på den internationale fotopris, der viser skønheden i verden.
Tusinder og atter tusinder af usædvanligt æstetiske billeder taget af både internationale amatører og professionelle gør CEWE Photo Award til en af de mest anerkendte og populære fotokonkurrencer i hele verden – uanset om det er portrætter eller spektakulære landskabsmotiver. I midten af maj startede den femte udgave af CEWE Photo Award under sloganet ”Vores verden er smuk”. CEWE forventer et stort antal deltagere igen over de næste 12 måneder efter en rekordstor deltagelse med mere end 600.000 indsendte billeder i den seneste konkurrence.
Konkurrencen løber fra d. 16. maj 2022 til d. 31. maj 2023. De 1.000 vindere kan se frem til præmier til en samlet værdi på mere end 250.000 euro. SOS-børnebyerne verden over har allerede vundet: CEWE donerer 10 cent til et af børnehjælpsorganisationens uddannelsesprojekter for hvert indsendte billede.
Sloganet for CEWE Photo Award “Vores verden er smuk” er af enorm betydning, særligt i vores nuværende tid: Vi finder skønhed lige uden for døren, i arkitekturen og frem for alt i naturen, som viser hvor speciel vores verden er, og hvor vigtigt det er at beskytte den. Så meget desto vigtigere er det at observere og fange denne æstetik og øjeblikkets magi igen og igen fra nye perspektiver. Amatører og professionelle fotografer har nu et år til at indsende deres bedste motiver til verdens største fotokonkurrence. Der er ti kategorier at vælge mellem: “Landskaber”, “Mennesker”, “Natur”, ”Arkitektur og teknologi”, ”Sport”, ”Madlavning og mad”, ”Hobby og fritid”, ”Dyr”, ”Rejser og kultur” og ”Luftfotografering”. Hver deltager kan indsende op til 100 billeder i denne periode. Derudover vil der blive kåret tre månedlige vindere, som hver modtager en værdikupon på CEWE fotoprodukter til en værdi af 100 euro. Blandt andet vil der hver måned blive trukket en vinder blandt de skandinaviske bidrag, som vil blive trykt på aluminium i formatet 70×100.
Ved CEWE Photo Award 2021 var der mange stærke bidrag fra Danmark, hvor særligt to billeder blev fremhævet. Hele to danske fotografer skød sig i top 1.000, begge i kategorien ”Dyr”. Vinderbillederne kan ses her:
”Den rekordstore deltagelse med mere end 600.000 indsendte billeder i den seneste konkurrence og den verdensomspændende presserespons fra talrige nationer har vist os, at CEWE Photo Award ikke kun har etableret sig i den internationale scene af professionelle fotografer. Konkurrencen har for længst nået et bredt spektrum af fotografentusiaster over hele verden og bidrager til at formidle en følelse af håb og tillid i selv udfordrende tider med sit slogan,” siger Stephan Stein, CEO i CEWE Skandinavia.”I lyset af den genopvakte glæde ved langdistancerejser og muligheden for at opdage de fjerneste afkroge af verden, forventer vi flere konkurrencebidrag end nogensinde før,” er Christian Friege overbevist om. Næste år skal en førsteklasses jury igen afgøre, hvem der skal vinde det eftertragtede trofæ – CEWE Photo Award 2023 – i de respektive kategorier, og hvem der skal sikre sig den samlede sejr.
Mere information kan findes på https://contest.cewe.dk/cewephotoaward-2023/da_dk/
Kilde: Cewe ( Topbillede er Vinderbilledet for Cewe Photo Award 2021: ”Frozen Lighthouse” af Manfred Voss fra Tyskland)