• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
8. april 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Kommuner kan nu søge støtte til at etablere ungdomsmodtagelser med fokus på seksuel og mental sundhed

Fortsat hjælp til børn og unge med psykiske lidelser

 

Regionerne og kommunerne kan nu søge om midler til mere fremskudt funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at bygge videre på erfaringerne fra det styrkede samspil mellem den regionale psykiatri og de kommunale indsatser for bedre at kunne sætte tidligt ind over for børn og unge med psykiske lidelser.

Flere og flere børn og unge kæmper i dag med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser. Samtidig kan det være svært for dem at få den rette hjælp på tværs af regioner og kommuner, og der er derfor behov for at kunne gribe disse børn og unge og sætte ind med en tidlig indsats for at kunne udrede og behandle dem på den mindst indgribende måde, tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.

”Det er vigtigt, at vi sikrer gode, tidlige og nære udrednings- og behandlingstilbud til børn og unge i psykiatrien, og fastholder samarbejdet mellem den regionale psykiatri og kommunerne. Med puljen kan vi videreføre de gode erfaringer fra de eksisterende tilbud, så flere kan få gavn af tilbuddene”, siger sektionsleder Laura Toftegaard Pedersen. 

Der har tidligere med satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2018-2021 været afsat 213,6 mio. kroner til en pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien, som kunne sikre udredning og behandling til børn og unge med lettere psykiske lidelser tæt på deres hverdag og uden for børne- og ungepsykiatrien. De afsatte midler blev udmøntet til projekter i alle regioner, og evalueringen af projekterne forventes at foreligge maj 2022.

Der er afsat 23 millioner kroner til videreførelse af de gode erfaringer fra projekterne. 

Ansøgningen skal være modtaget af Sundhedsstyrelsen senest d. 4. maj 2022, kl. 12.00. 

Læs mere om puljen og find ansøgningsskemaer her: Puljeopslag vedrørende mere fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

 
Næste artikel
Ventetiden er forbi: Nu åbner Danmarks ubetinget største rutsjebane endelig i Fårup Sommerland

Ventetiden er forbi: Nu åbner Danmarks ubetinget største rutsjebane endelig i Fårup Sommerland

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.