• Indsend nyhed
tirsdag 7. februar 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
31. marts 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Ny direktør skal findes til hospitalsbyggeri  i Region Nordjylland

Den Hvide Verden er tilbage!

 

Efter sidste års corona-aflysning inviterer vi nu igen til aktiv uddannelsesmesse for alle, der overvejer en karriere inden for sundhedsvæsenet. Så kig forbi DEN HVIDE VERDEN og få meget mere at vide om de mange faggrupper, der sammen får hospitalernes tandhjul til at køre – og sikrer patienterne den bedst mulige behandling.

På Den Hvide Verden viser vores dygtige medarbejdere stolt deres fag frem for de unge uddannelsessøgende – i håb om at de bliver så interesserede, at de tager en sundhedsfaglig uddannelse og vender tilbage som nye kolleger i fremtiden.

Fysioterapeut, sygeplejerske, portør, læge, sundhedsadministrativ koordinator (der afløser lægesekretæruddannelsen), bioanalytiker, jordemoder og neuropsykolog er bare nogle af de mange uddannelser, der bliver rig mulighed for at høre, se og opleve, når Aalborg Universitetshospital inviterer til uddannelsesmessen Den Hvide Verden tirsdag den 5. april i Medicinerhuset på Aalborg UH, Syd, på Hobrovej i Aalborg.

Messen er ikke ”bare” et sted, hvor man kan få brochurer og se på plancher. Nej, Den Hvide Verden er en aktiv uddannelsesmesse, hvor der er mulighed for ”at se med hænderne”.

Man kan f.eks. prøve at tage et røntgenbillede, træne med en fysioterapeut og undersøge en helt frisk moderkage med sine egne hænder. Har man lyst til at prøve at sy i væv kan det også lade sig gøre. Og så er der mulighed for at prøve at tage en blodprøve og mange flere aktiviteter. 

Masser af blå blink
To gange under messen afbrydes idyllen, og der bliver masser af action, når en ung mand bringes akut ind på hospitalet efter en alvorlig trafikulykke.

Det sker i vores Reality Hospital, og her kan messedeltagerne se, hvordan de forskellige faggrupper arbejder effektivt sammen om at hjælpe en traumepatient. Her bliver der mulighed for at følge dramaet på nærmeste hold. 

Den Hvide Verden foregår i Medicinerhusets forhal tirsdag den 5. april kl. 15.00 og 17.30. Der er gratis entre, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kilde: Region Nordjylland

Næste artikel
Nyt Show! Stokkefar klar med flere grin

Nyt Show! Stokkefar klar med flere grin

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.