• Indsend nyhed
onsdag 22. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
16. marts 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Ny direktør skal findes til hospitalsbyggeri  i Region Nordjylland

HK: Sundhedsreform med perspektiver

 

Der er gode muligheder for at få skabt et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen med regeringens udspil til en sundhedsreform, lyder det fra formanden for Danske Lægesekretærer, Nathali Schaap Degn.

– Regeringens udspil til en sundhedsreform rummer både gode visioner og perspektiver for fremtidens sundhedsvæsen. Betingelsen for at de gode intentioner i udspillet lykkes er dog, at der bliver afsat den nødvendige økonomi til at finansiere reformen. Ellers forbliver det hele luftkasteller.

Sådan siger Nathali Schaap Degn, der er formand for lægesekretærerne og de sundhedsadministrative koordinatorer i HK Kommunal. Nathali Schaap Degn noterer sig med særlig tilfredshed, at regeringen ønsker at skabe et mere robust sundhedsvæsen, hvor personalets kompetencer bruges bedst muligt og udvikles.

– Og det er helt nødvendigt, hvis intentionerne bag reformen skal blive til virkelighed. Vi skal have større fokus på fagligheden og mere tid til patienterne. Vi skal have et bedre samarbejde på tværs. Og så skal vi sørge for, at det er de rette hænder, der løser opgaverne, siger hun.

Der er i dag ifølge Nathali Schaap Degn alt for mange administrative opgaver, der hænger på skuldrene af læger og sygeplejersker. Og som stjæler tid fra patienterne.

– De administrative opgaver skal vi have flyttet til administrative medarbejdere, til lægesekretærer og til de nye sundhedsadministrative koordinatorer. De er uddannet til at løse opgaverne hurtigt og effektivt, og det kan frigøre kostbar patienttid hos det behandlende sygehuspersonale, siger hun.

Lægesekretærformanden fremhæver også det samlede patientoverblik, som regeringen ønsker at skabe, hvor man samler flere oplysninger om den enkelte patient et sted.

– Det er en rigtig god løsning, når det handler om at sætte patienterne i centrum. Og her ved jeg, at mange lægesekretærer og også de nye sundhedsadministrative koordinatorer står klar med deres kompetencer til at udvikle og drive den opgave, siger hun og pointerer, at forudsætningen selvfølgelig er, at der afsættes de nødvendige ressourcer.

Også HK Kommunals formand Lene Roed hilser forslaget til ny sundhedsreform velkommen.

– Det nære sundhedsvæsen er den rigtige vej at gå, så patienterne kan blive behandlet lokalt, når det giver mening. Det kræver en god og effektiv koordinering og en klar satsning på de sundhedsadministrative medarbejderes vigtige rolle som nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen, siger Lene Roed.

Formanden fremhæver også, at reformens fokus på at mindske ulighed i sundheden er et rigtigt og nødvendigt perspektiv.

Kilde: HK Kommunal

 
Næste artikel
Sexologer deler viden i Aalborg

Sexologer deler viden i Aalborg

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.