• Indsend nyhed
søndag 26. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
19. februar 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Virksomheder ser voldsomme onlinetal efter Løvens Hule-deltagelse

Virksomheder ser voldsomme onlinetal efter Løvens Hule-deltagelse

 

Det digitale marketingbureau Lazzaweb kan tælle kunder på mere end to hænder, der alle har deltaget i tv-programmet Løvens Hule og opnået en investering fra en af de fem kendte investorer. Torsdag aften kunne Lazzaweb så endnu en gang konstatere, at der pludseligt var rygende online-travlhed hos en af deres kunder, da virksomheden Cool Creative Company modtog en Løve-investering.

Lazzaweb, der håndterer virksomheders markedsføring i søgemaskinen Google, kan efterhånden tælle 13 kunder, der alle har det tilfælles, at de har deltaget i Løvens Hule og modtaget en investering. Og igen i år kan virksomheden opleve en kunde med succes i tv-programmet. Torsdag aften fik virksomheden Cool Creative Company, der via brandet Havafiesta producerer iskaffe på flaske, således en investering på 2 millioner kroner for 25 procent af virksomheden med sig ud ad døren af investor Jacob Risgaard fra Coolshop.

Lazzaweb monitorer onlinetrafikken hos deres kunder, og fælles for alle de virksomheder, Lazzaweb har arbejdet med, er, at de i forbindelse med deres tv-optræden oplever voldsom vækst i både onlinetrafik og omsætning. Torsdag kunne de således se onlinebesøgstallet hos Cool Creative Company ende på 7.702 besøgende, hvor de sidste torsdag blot havde 44 besøgende på et helt døgn. Det svarer til en stigning i antal onlinegæster på 17.404 procent.

– Det er jo altid spændende at se, hvordan folk reagerer, når man bliver eksponeret på den måde. Vi er jo utrolig glade og stolte over, hvordan det gik derinde, og Coolshop har uden tvivl været den rigtige sparringspartner for os. Vi er blevet taget utroligt godt imod, og de har fra dag ét været hjælpsomme og altid været klar med et godt råd, siger Daniel Philips, medstifter af Cool Creative Company. 

Lazzaweb har set tilsvarende stigninger i onlinetrafikken hos kunder som An Ivy, Shaping New Tomorrow og Spiritium. Slipsefirmaet An Ivy deltog i tv-programmet i 2019 og gik fra at have blot fire besøgende ugen op til deres medvirken til knap 40.000 besøgende den efterfølgende uge. Også virksomheden Spiritium, som deltog i programmet i 2021, oplevede en besøgsfremgang på mere end 2400 procent efter deres optræden. Virksomheden havde 7840 besøgende på dagen for programmet, hvor der samme dag en uge forinden kun var 311 besøgende. 

– Tv får stadig danske webshops til at eksplodere i besøgstal, og vi ser helt ekstreme onlinetal, når virksomhederne rammer skærmen. Selvom det er den store scene, de træder ind på med mange tusinde seere, bliver vi altid overraskede over aktiviteten. Vi oplever eksplosive procentstigninger, fordi virksomhederne ofte ikke er særligt kendte, inden de er med i programmet, siger Patrik Lazzarotto. 

Kilde: Lazzaweb

 
Næste artikel
Dobbeltkoncert med de fremadstormende musikere, Brimheim og Rebecca Lou, i Musikkens Hus

Dobbeltkoncert med de fremadstormende musikere, Brimheim og Rebecca Lou, i Musikkens Hus

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.