Tiden er kommet til at forbedre livskvaliteten og tilværelsen for den enkelte med en psykisk lidelse. Indsatsen til mennesker med psykiske lidelser skal kunne måle sig med indsatsen på andre store sygdomsområder. Det kræver et langsigtet og grundlæggende fagligt løft. Sundhedsstyrelsen fremlægger i dag anbefalinger til et markant løft af psykiatri-området over de næste 10 år.
Nogle psykiske lidelser er meget alvorlige, og i dag er det desværre sådan, at dem med de sværeste psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre. Samtidig er den mentale sundhed faldende i Danmark. Psykiske lidelser forekommer hos både børn, unge, voksne og ældre. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse. Blandt børn og unge vil ca. 15 % blive diagnosticeret med en psykisk lidelse inden de fylder 18 år.
”Psykiske lidelser er meget almindelige, og mange af os vil opleve at blive syge gennem et livsforløb. Men den indsats der møder os, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme. Udfordringerne er velkendte, og der er både mangel på tilbud, utilstrækkelig kvalitet og manglende sammenhæng. Det har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og mulighed for at komme sig, at man ikke får den hjælp, man har brug for”, forklarer vicedirektør Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen peger på en lang række konkrete og ambitiøse mål, der skal sætte retning for det nødvendige løft. Der er dog ingen hurtige løsninger på så kompliceret en problemstilling. Det faglige oplæg beskriver en omfattende og massiv indsats over de kommende 10 år. En indsats, der skal have fokus på en gradvis og langsigtet opbygning af området.
”Vi står foran en massiv opgave, og der er brug for et langsigtet strategisk løft af området over mange år. Hvis vi skal lykkes, skal vi væk fra midlertidige projekter og puljer. Der er i stedet brug for en langsigtet faglig udvikling – med klare og ensartede rammer, tværfaglighed og krav baseret på viden og evidens. Det kræver investeringer og samarbejde og en fælles indsats på tværs af det faglige og det politiske, og på tværs af regioner, kommuner og det sundhedsfaglige personale. Heldigvis er der bred enighed om, at der skal handling til nu,” siger Helene Probst.
Ni overordnede temaer
I det faglige oplæg præsenteres ni væsentlige temaer, og inden for hvert tema beskrives udfordringer og anbefalinger til bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Anbefalingerne dækker både de indsatser, der har særlig høj prioritet og som kan sættes i værk på kort sigt, og de indsatser, som gradvist kan rulles ud over den samlede 10-årige periode.
”For at sikre den langsigtede faglige udvikling er det helt centralt, at vi nedbryder den udbredte stigmatisering, der er, så psykiske lidelser får den opmærksomhed og prioritering, som sygdomsområdet fortjener. Derudover er det nødvendigt at styrke forskning og faglig udvikling, sådan at området bliver langt mere attraktivt at beskæftige sig med, og sådan at der i løbet af de næste år sker et markant fagligt løft, ” påpeger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen peger på to målgrupper, hvor anbefalingerne bør implementeres hurtigt. Den ene er en tidlig indsats til børn og unge.
”Vi ser desværre et stigende antal børn og unge med mental mistrivsel og med tidlige tegn på psykiske lidelser. I dag er der ikke et tilgængeligt og systematisk tilbud, hvilket betyder, at der kan gå alt for lang tid inden de børn får hjælp, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres udvikling, skolegang og videre livsforløb. Der er brug for, at der etableres et tilgængeligt tilbud med én indgang i kommunerne, hvor børn kan få den udredning og hjælp, de har brug for,” understreger Helene Probst.
Den anden er en styrket indsats til mennesker med de sværeste psykiske lidelser.
”Man kan være meget alvorligt syg af en psykisk lidelse, og der er brug for specialiserede og tværfaglige indsatser, som er af høj kvalitet og tilstrækkelige. Det må ikke være sådan, at man bliver udskrevet, hvis man ikke er klar, eller at der ikke er et tilbud til én i socialpsykiatrien, når man har brug for det. Lige præcis denne gruppe udsættes for mest tvang og har den største overdødelighed. Det er en gruppe, som vi skal hjælpe meget mere intensivt og systematisk,” siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet det faglige oplæg i samarbejde med Socialstyrelsen. Styrelserne har løbende indhentet rådgivning fra en tværgående følgegruppe og fire faglige arbejdsgrupper, som har haft repræsentation fra myndigheds- og administrativt niveau, faglige selskaber og organisationer samt patientorganisationer.
Formålet med dette faglige oplæg er at danne grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft af den samlede indsats både i forhold til mental sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs af sektorgrænser. Det faglige oplæg skal således danne grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien.
Kilde: Sundhedsstyrelsen