• Indsend nyhed
søndag 26. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
11. januar 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Rekordtid: Boligsalget blev 5 sekunder hurtigere i 2021

Rekordtid: Boligsalget blev 5 sekunder hurtigere i 2021

 

1 minut og 33 sekunder gik der mellem “yes, solgt!” hos en ejendomsmægler et sted i Danmark – og det talte op i hele 113.000 handler i 2021. Mere end dobbelt så mange bolighandler som for ti år siden.

Bolighandlerne tikkede lidt hurtigere ind hos ejendomsmæglerne i 2021, og ejendomsmæglerkæden Home har regnet på hvor meget hurtigere.

Timeren viser, at boligsalgene i snit kom i hus fem sekunder hurtigere.

– Det lyder måske ikke af meget, men fem sekunder hurtigere summer op til 5.200 flere solgte boliger i løbet af 2021 sammenlignet med 2020 siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.


Tæt på 113.000 bolighandler
For hvert 1 minut og 33 sekunder i arbejdstiden* lød der et “solgt” hos en ejendomsmægler et sted i Danmark.

I alt var der ca. 113.000 handler i løbet af 2021.

Hvis vi går godt ti år tilbage og sammenligner, er forskellen for alvor til at måle.

– Så har vi i snit skåret hele to minutter og fem sekunder af mellem hver solgte bolig. Det svarer til vanvittige 64.500 flere boligsalg, siger Michael Dalsager.

I alt var der godt 48.000 handler i 2011.


Er løbeskoene også på i 2022?
Boligmarkedet er kommet fint ud af starthullerne i 2022, og selv om ejendomsmæglerne fortsat har løbeskoene på, så forventer Home ingen nye tidsrekorder.

I stedet vil vi nok se tider omkring et par minutter mellem hvert salg igen – som i årene før Corona, vurderer Home.

– Salget er fortsat ganske godt – og lige nu spænder det lave udbud af boliger til salg ben for boligmarkedet. Udbuddet har ikke været lavere de seneste 148 måneder, så langt tilbage der er opgørelse for det, siger Michael Dalsager.

Det viser udbudstallene fra Boligsiden.

Fremvisningstal i indekset ’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank viser, at boligkøberne var mere aktive i december end i november, hvilket normalt er et varsel om flere bolighandler de kommende måneder.

Fakta: Så lang tid gik der mellem hver bolighandel*

Home har regnet på det samlede boligsalg i hele Danmark, hvilket endte på 112.782 i 2021 ifølge Boligsiden.

Der er for nemhedens skyld regnet med 365 arbejdsdage og 8 timer pr. dag.

Kilde: Home (udregning) og Boligsiden (handler)

Bolighandler opgjort i minutter og sekunder 
 Handler i året MinutterSekunder
2011      48.279 338
2012      56.476 36
2013      61.389 251
2014      67.198 236
2015      78.394 214
2016      79.406 212
2017      86.424 22
2018      84.264 25
2019      87.913 20
2020    107.583 138
2021    112.782 133

Kilde: Home

 
Næste artikel
Blue City fortsætter opkøbsvæksten i jagten på en renere verden

Blue City fortsætter opkøbsvæksten i jagten på en renere verden

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.