• Indsend nyhed
onsdag 22. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
27. december 2021
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Burgerkæde åbner fire nye restauranter i Hovedstadsområdet

Burgerkæde åbner fire nye restauranter i Hovedstadsområdet

 

The Burger Concept ekspanderer massivt – først med fire nye restauranter i Storkøbenhavn. Et nyt franchisekoncept er på vej i burgerkæden, der vil åbne mindst 20 nye restauranter inden udgangen af 2023.

Siden brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen for tre år siden gjorde alvor af idéen om et nyt burgerkoncept, de stadig beskriver som ’jysk, hurtigt og billigt’, har de åbnet ti restauranter – otte i det jyske og en enkelt i henholdsvis Odense og Valby. I løbet af de kommende fire måneder indtager de for alvor Hovedstadsområdet med åbninger af fire The Burger Concept-restauranter i Ballerup, Herlev, Hvidovre og ved Nørreport Station i indre København.

– Inden udgangen af Q1 åbner vi de første fire restauranter i Hovedstadsområdet, men det kun begyndelsen. Vi står over for en massiv ekspansion, og inden udgangen af 2023 forventer vi at åbne yderligere mindst 20 nye restauranter jævnt fordelt i de større byer over hele landet,siger Simon Franck Jakobsen, direktør og medejer i The Burger Concept.

Den nye restaurant ved Nørreport Station i København åbner i 350 kvadratmeter store lokale og bliver dermed kædens største.

– Selvom man i København er vant til at betale en højere pris for en god burger, så ved vi fra vores restaurant i Valby, at vores kombination af kvalitet og ’jyske’ priser bliver taget imod med kyshånd. Derfor ser vi også lidt ekstra frem til at kunne åbne vores flagship store midt på Nørreport,siger Simon Franck Jakobsen.

Franchisetager for 500.000 kroner
I dag ejer brødrene selv alle kædens restauranter, men i løbet af foråret 2022 vil de åbne kædens første franchiserestaurant. Planen er, at det bliver den første af mange, og hos The Burger Concept har man allerede antennerne ude efter potentielle og talentfulde franchisetagere.

– Vores restauranter er i forvejen i positiv drift fra dag et, så det er en god forretning, men vi er ikke i tvivl om, at ejerskab kan løfte driften yderligere. Derfor er vi på vej med et setup, hvor man lidt atypisk kun skal stille med i omegnen af en halv million kroner for at komme i gang, siger Simon Franck Jakobsen, og pointerer:

– Vi er ikke på udkig efter rigmænd, men derimod folk, der vil arbejde hårdt og har gåpåmod og vilje. Det skal være personligheden og egenskaberne, der er afgørende – ikke pengepungen.

På jagt efter nye lokaler
Restauranterne i Ballerup og ved Nørreport forventes at åbne i henholdsvis december og februar, mens der i Herlev og Hvidovre planlægges åbninger inden udgangen af første kvartal. Derudover har de entreprenante brødre sat jagten ind på lokaler i de byer, hvor de håber at kunne slå dørene op hen over de kommende to år.

– Med fokus på en række af de større byer – som for eksempel Slagelse, Esbjerg, Roskilde, Herning, Aalborg, Hillerød og Vejle, samt forstæder til Aarhus og København – er vi i gang med at kigge efter gode lokationer. Og man skal endelig henvende sig, hvis man har et spændende lokale, vi skal se, og også, hvis man ser sig selv som en kommende franchisetager, siger Simon Franck Jakobsen.

Kilde: Epicent Public Relations

 
Næste artikel
Debatindlæg: Grønt retursystem til nethandlens emballageforbrug efterlyser politisk opbakning!

Debatindlæg: Grønt retursystem til nethandlens emballageforbrug efterlyser politisk opbakning!

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.