Julen er en højsæson for madspild. I december smider danskerne ifølge Landbrug & Fødevarer mad ud for ca. 1,4 milliarder kroner, hvilket er næsten 10% af danskernes årlige madspild. Især i juletiden og i de mørke Corona-krisetider er der behov for ekstra omsorg og madhjælp til de madfattige borgere i Danmark. Stop Spild Af Mad’s nye gratis landsdækkende portal GratisMad.dk sørger for lokal madhjælp i julen – men også året rundt.
En ny, seriøs løsning på madspild, Stop Spild Af Mad’s nye gratis portal GratisMad.dk, har set dagens lys. GratisMad.dk består af en lettilgængelig og gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – dvs. fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til gratis mad over hele landet og på en værdig måde.
GratisMad.dk også bruges, så flere lokale donorer af overskudsmad – supermarkeder, fødevareproducenter, grossister og andre – let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere såsom væresteder, herberger og velgørende organisationer og andre. Derved bliver disse omdannet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere.
Foreløbigt er GratisMad.dk allerede besøgt over 70.000 gange, bruges flittigt af både maddonorer og modtagere og rummer hele 690 lokale madspildsorganisationer, grupper og initiativer over hele landet.
Portalen GratisMad.dk får lokale maddonorer mulighed for både at støtte deres lokalsamfund og samtidig spare CO2 og transport, da GratisMad.dker en lokal løsning, som ikke kræver lang transport, stort lager og omfattende logistik. Det nytter f.eks. ikke at transportere en kvart palle mad fra én landsdel til en anden, hvorimod det nemmere kan gøres lokalt.
Portalen GratisMad.dk sørger automatisk også for, at overskudsmaden bliver jævnt fordelt ud til alle på en demokratisk og retfærdig måde, så alle lokale modtagerorganisationer og initiativer – også dem som måske ikke er helt så gode til at gøre opmærksomme på sig selv i medierne – får samme mulighed for at modtage overskudsmad som de store og kendte. Derved er GratisMad.dk en landsdækkende løsning, som fungerer retfærdigt, demokratisk og lokalt.
Donationer af mad har altid skabt gode overskrifter i medierne og TV, især op til højtider som jul, påske og pinse. Dog skal man huske på, at Danmarks udsatte har brug for mad hver eneste dag, året rundt. Derfor et det vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne – og kun når et TV-hold er på besøg.
Den nye portal GratisMad.dk vil netop sørge for, at man kan donere og modtage god overskudsmad hele året rundt – og ikke kun til højtiderne.
Spred ordet om GratisMad.dk til dit lokale supermarked, bageri, indkøbscenter, spisested og lignende. Del budskabet om GratisMad.dk på dine sociale medier. Opfordr dine venner og bekendte til også at dele budskabet om GratisMad.dk.
Din hjælp kan være med til at gøre en stor forskel – og i sidste ende være med til at skaffe mad på bordet hos Danmarks udsatte børn og voksne.
Kilde: Gratismad.dk (Foto af Keld Navntoft)