• Indsend nyhed
onsdag 22. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
18. december 2021
i Sport
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn

Håndbold for varmens skyld

 

Frank Pedersen blev for tre år siden håndboldspiller for varmens skyld.

Den 21-årige venstrekant hos Elitesport Vendsyssel havde spillet fodbold i hele sin ungdomstid i Hundelev, Skallerup, Hjørring og Brønderslev og havde desuden prøvet sig af i mange andre idrætsgrene.

Men han syntes, det blev for koldt at spille fodbold udendørs i al slags vejr. Så han rykkede forsøgsvis ind i varmen hos HI Håndbold og nåede at spillede både U19 og 3.division, inden han før sidste sæson blev hentet ind hos Elitesport Vendsyssel, der pludselig kom til at mangle en venstrefløj til at supplere Christian Lykke.

Så med kun tre års håndbolderfaring er Frank Pedersen nu etableret 1. divisionsspiller og derfor på holdkortet, når Elitesport Vendsyssel på søndag kl. 15 tager mod Grindsted GIF i Idrætscenter Vendsyssel.

Her kan Frank Pedersen i mere end én forstand regne med at få varmen. Grindsted er ingen ønskemodstander for ESV, der tabte sidste sæsons to kampe mod sydjyderne med 12 og 13 mål.

Frank Pedersen er fortsat andet valg på fløjen efter Mathias Haugen.

”Jeg må acceptere, at hvis Mathias har en god dag, så bliver der ikke meget spilletid til mig. Men jeg har dog spillet i stort set alle kampe i år. Og jeg lærer en masse hver gang,” siger Frank Pedersen.

Den unge fløjspiller har sin styrke i en atletisk fysik.

”Jeg kan springe langt ind i feltet og få gode skudvikler mod målmændene. Men både teknisk og taktisk har jeg meget at lære endnu – og det er i kampene, jeg virkelig udvikler mig” siger Frank Pedersen.

Han forventer en vanskelig kamp på søndag:

”Med min begrænsede håndbolderfaring kender jeg ikke så meget til modstanderen. Men de ligger jo på fjerdepladsen, mens vi er nr. 8. Så de må være favoritter. På den anden side har vi i perioder vist rigtig godt spil i år, så jeg håber, vi rammer dagen og laver overraskelsen.”

Artikel fra Elitesport Vendsyssel

 
Næste artikel

Bjarke Falgren & Sönke Meinen i Jammerbugt Kulturcenter

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.