Årets vinterudstilling i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen byder på udvalgte plane og rummelige værker fra samlingen. I Vinterudstillingen vil man kunne opleve et bredt udvalg af kunstnere, der har været medlem af Vrå-udstillingen gennem tiderne – lige fra de tidlige år i 1940’erne og frem til i dag.
I årets Vinterudstilling trækkes der tråde gennem Vrå-udstillingens mangfoldige historie og mellem
sammenslutningens medlemmer. Malerier og skulpturer er placeret side om side, således at de indgår i en
dialog med hinanden, på tværs af kunstnere og årtier;
Gerda Thune Andersens skulptur i samspil med Agnete Bjerres malerier. Erik Heides skulpturer i samspil
med Johannes Hofmeisters motiver med figurer i landskaber. Helge Holmskov er repræsenteret med både
abstrakte og figurative malerier i samspil med Emil Gregersens opstillinger og Arne L. Hansen
farvefortættede abstraktioner.
Endelig er der lejlighed til at se to fremragende portrætter malet af Anne Marie Lütken af forhenværende
forstander for Vrå Højskole Arne Brandt Pedersen, samt et portræt af den legendariske kunsthistoriker
Rudolf Broby Johansen, som igennem en lang periode afholdt sommerkurser på Højskolen. Begge
portrætter tilhører Vrå Højskole
På Vinterudstillingen i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen kan man således få en fortættet
oplevelse af et bredt spektrum af kunstnere tilknyttet Vrå-udstillingen gennem tiden.
KUNSTNERE:
EMIL GREGERSEN / ARNE L. HANSEN / AGNETE BJERRE / POUL EKELUND / JOHANNES HOFMEISTER / GERDA
THUNE ANDERSEN / JANE MUUS / ERIK HEIDE / MARIT BENTHE NORDHEIM / HELGE HOLMSKOV / ANNE
MARIE LÜTKEN / POUL WINTHER / IYVIND KARUP / POUL ANKER BECH / VICTOR HAAGEN-MÜLLER / HELGE
HOLMSKOV / YAN / LENE RASMUSSEN
UDSTILLINGSPERIODE: 21/11 – 12/12 2021 & 02/01 – 27/03 2022
ÅBNINGSTIDER: se hjemmesiden www.kunstbygningenvraa.dk
Kilde: Kunstbygningen i Vrå