Alle nordjyder over 85 år, som allerede er blevet vaccineret to gange, bliver nu tilbudt et tredje stik. Region Nordjylland opretter 33 lokale vaccinationssteder i uge 41-43 – primært målrettet de +85-årige.
Ca. 11.500 nordjyder over 85 år har for nylig fået en invitation til et tredje stik. En del har allerede benyttet lejligheden til at lade sig vaccinere i et af regionens fire faste vaccinationscentre ved at bestille tid på www.vacciner.dk. Den mulighed er der stadig, men nu bliver det også muligt for de +85-årige at lade sig vaccinere mere lokalt. I Jammerbugt er det lokale vaccinationssted i Sport- og Kulturcenter Brovst (OBS: ingen tidsbestilling).
Der vil som udgangspunkt ikke være kommunal hjælp til stede i hallen, så vi opfordrer til, at svage borgere ledsages af pårørende.
Er du berettiget til kørsel, så kan du kontakte vores kørselskontor på tlf. 7257 7200 i tidsrummet 9-12.
De lokale tilbud er primært målrettet de +85-årige, men andre inviterede borgere kan også benytte sig af muligheden.
Se en oversigt over de lokale vaccinationstilbud i de enkelte kommuner på www.rn.dk/vaccination. Du er også velkommen til at ringe til regionens coronahotline på tlf. 9764 8463, hvis du vil have oplysninger om mulighederne.
Hvor og hvornår
Region Nordjylland vaccinerer i Sport- og Kulturcenter Brovst:
- onsdag 13. oktober kl. 8-17
- fredag 15. oktober kl. 8-16
Du skal ikke bestille tid – du møder bare op.
Kilde: Jammerbugt Kommune