Pølsevogn, havemaskiner, sikkerhedssko, sportstøj og meget mere! Den 15. og 16. november åbner to af Brønderslevs lokale virksomheder, AL-KO Ginge A/S og Dybdahl Erhvervstøj, dørene til et stort fælles lagersalg på adressen Godsbanegade 14-20. Her kan besøgende få fingrene i både havemaskiner og erhvervstøj til stærkt nedsatte priser – med rabatter helt op til 80%. Lagersalget er en unik mulighed for at gøre en god handel på demomaskiner, restpartier og produkter med beskadiget emballage.
Indehaver Kim Dybdahl fra Dybdahl Erhvervstøj glæder sig til samarbejdet:
“Vi er stolte af at kunne invitere til et lagersalg, hvor der er noget for enhver smag og ethvert behov med priser helt ned til 50 kr. Sammen med vores nabo AL-KO Ginge kan vi præsentere et bredt udvalg af kvalitetsprodukter – fra arbejdstøj, jakker og sikkerhedssko til havemaskiner.”
For AL-KO Ginge A/S er lagersalget en fantastisk mulighed for at nå ud til endnu flere lokale kunder:
“Vores priser er endnu bedre end Black Friday, så der er ingen grund til at vente! Alle får en unik chance for at klare julegaverne i god tid og samtidig spare rigtig mange penge. Der er stærke tilbud på plæneklippere, robotplæneklippere, sportstøj, sikkerhedssko og meget mere – vi håber, mange vil kigge forbi,” siger Stig Knudsen, direktør hos AL-KO Ginge. “Det er første gang, vi holder lagersalg sammen, og vi glæder os til at byde alle velkommen til et par fantastiske dage.”
Praktisk information:
Lagersalget finder sted fredag den 15. november og lørdag den 16. november, begge dage fra kl. 10.00 til 16.00 på adressen Godsbanegade 14-20, 9700 Brønderslev. Der er gratis parkering på stedet og en pølsevogn, så besøgende kan få stillet sulten undervejs.
Begge virksomheder ser frem til at byde lokalsamfundet velkommen og skabe en god oplevelse for kunderne med masser af spændende tilbud og lokalt sammenhold.