I januar, efter julen, er vores pengepunge noget slankere og sidebenene er noget tykkere. Set i lyset af stigende forbrugspriser på fx. el, varme og benzin samt den fortsatte usikkerhed pga. Coronavirus (COVID-19) er det en god idé at spare, hvor man kan.
Mindre madspild er en af de mest lavthængende frugter at tage fat i – for både klimaet, men også for din egen pengepung. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan en gennemsnitsfamilie nemlig spare ca. 7.200 kr. om året ved at sætte skraldespanden på slankekur.
Derfor har Danmarks største bevægelse mod madspild, forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som har været på banen i snart 14 år, sammensat en ultimativ guide til at få din mad til at undgå madspild og få din mad til at række længere. Guiden kommer her.
Derhjemme i køkkenet:
Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld – hvis du husker at udnytte al maden. På et år kan din husholdning ifølge Landbrug & Fødevarer spare op mod 7.200 kr. På 10 år er det altså en god opsparing på 72.000 kr. Mindre madspild betyder, at du sparer dine penge, sparer din tid og samtidigt sparer miljøbelastningen.
Gør som supermarkederne – hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på maden og du husker at bruge maden op først.
Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav central plads til dine rester og indtænk brug af resterne i al din madlavning, uanset om det er hverdagsmad, gæstebud eller en påske/julefrokost. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden husker dem og er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.
Rester skal ikke skubbes frem i tiden – det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme også have en plan med dem. Hvis du har en ”jeg gemmer rester, så jeg nok kan bruge dem i morgen” indstilling, bliver i morgen hurtigt til overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet – så har du skabt et større incitament til at bruge dem. Det er vigtigt at have intentionen om at bruge madresterne. Har du en plan med dine madrester allerede fra starten af, bliver du også mere tilbøjelig til at bruge dem.
Restemad er gratis mad – hav en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, du sparer penge på dit madbudget og du gør miljøet en god tjeneste. En rest laks kan blive til en laksesalat dagen efter. En rest kylling kan komme i en omelet dagen efter. En rest fløde skal i fryseren og bruges til supper eller gryderetter.
Anret restemaden lækkert. Vær kreativ og udnyt resterne i nye retter – men husk også at anrette dem delikat – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.
Lav ikke ”UFO’er” i din fryser – ”UFO” er et Uidentificeret Frosset Objekt i din fryser, som består af gamle glemte madrester, som du alligevel ender med at smide ud om et stykke tid. Ca. hver 2. dansker har ”UFO’er” i sin fryser – og for mange er fryseren blevet den sidste stop inden skraldespanden. Frys maden ned i mindre portioner, hav altid et system for at notere hvad du har frosset ned og hvornår er maden frosset ned. Og husk jævnligt at ”spise op” i din fryser, lav evt. en “Spis op i Fryseren uge” hver 2. måned.
Frys madresterne flade – for at skabe mere plads og overblik i fryseren, kan man putte madresterne i en frysepose og vakuumere den. Derved bliver madresterne flade og du skaber mere plads i fryseren.
Lær at opbevare maden rigtigt – æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet. Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, rucola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet. Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer.
Bland ikke tingene sammen når du gemmer madresterne – mange retter har det bedre af ikke at blive blandet sammen, for så kan de gemmes bedre. Anret salat og rejer hver for sig, spaghetti og kødsovs hver for sig, mm. Derved kan de bedre gemmes hver for sig.
Red maden – det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.fl. kan portionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden i dine rester, notér datoerne og husk at få dem brugt. Portionsopdeling er vigtigt – så du ikke ender smed at fryse 2 liter chili con carne på én gang.
Genopvarmning af maden er vigtigt, hvor du for eks. har en rest gryderet. Den skal genopvarmes på min. 75 grader. Rester af middagsretter o.lign. kan holde sig i køleskabet i max. 3-4 dage.
Brug grøntsagsrester til at koge fond – da alle former for økologiske løgskaller, gulerodstoppe, hvidløgsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.
Søg viden og inspiration på bl.a. hjemmesiderne http://www.stopspildafmad.dk og http://www.stopspildafmad.org og http://www.madspild.net og lån fx. bøger af Selina Juul “Mad med respekt – en familiekogebog, der mindsker madspild”samt ”Stop spild af mad – en kogebog med mere” som kan lånes gratis på alle landets biblioteker.
Brug Apps mod madspild og spar penge – der er mange gode gratis Apps mod madspild at hente og det kan hjælpe dig med både at købe billig mad samt at planlæge, for eksempel Stop Spild Af Mad’s gratis app “For Resten”.
Intet Madpoliti – at undgå madspild handler i hele taget ikke om, hvad du gør forkert – det handler om, hvad du kan gøre bedre. Det handler ikke om at hygge sig mindre – det handler om at smide mindre ud.
Kilde: Stop Spild af Mad (Foto: Michael Bring-Nielsen – www.MBN-Foto.com)
