Almindelige mennesker kan ikke diagnosticere andre mennesker, men vi kan godt se på kriterierne for en diagnose og reflektere over dem. I Danmark diagnosticerer man ikke nogen til at være narcissist eller at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som det også hedder. Det er derfor, du ikke kender en eneste person med diagnosen. Man diagnosticerer til gengæld narcissister i USA, hvor der forskes langt mere i narcissisme. I USA er der af samme grund meget større viden om og fokus på narcissister end i Danmark.
Den amerikanske psykologiforening (APA) opstiller 9 kriterier for at kunne stille en diagnose på en narcissist. Kriterierne kan være gode at have, hvis man mistænker nogen for at være narcissist, så her er de i min danske oversættelse:
1. Har en grandios selvopfattelse
2. Er optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, dygtighed, skønhed eller perfekt kærlighed.
3. Er overbevist om, at han/hun er ”noget særligt” og enestående, og kun kan forstås af eller bør sammenlignes med andre enestående eller højstatus personer (eller institutioner)
4. Forlanger overdreven beundring
5. Har en følelse af berettigels
6. Er interpersonelt udnyttende
7. Mangler empati: Er uvillig til at anerkende eller identificere andres følelser og behov
8. Er ofte misundelig på andre eller er overbevist om, at andre misunder ham/hende
9. Udviser arrogant, hovmodig opførsel eller attitude
For at kunne diagnosticere en person som narcissist, skal personen opfylde mindst 5 af de 9 kriterier. De narcissister, jeg har været tæt på, opfylder alle kriterier, og det er også mange andres erfaringer. De 9 kriterier er dermed gode til at beskrive narcissister.
De fleste kriterier forklarer vist sig selv, men nr. 1, 6 og 7 skal have et par ord med på vejen. Kriterie 1 om at have en grandios selvopfattelse betyder, at man ser sig selv som et menneske, der er mere værd end andre mennesker. Narcissisten ser sig selv som hævet over andre mennesker. Når narcissisten på denne måde er over os andre, ser han/hun derfor også ned på os.
Kriterie 6 om at være interpersonelt udnyttende betyder, at man udnytter de relationer, man har med andre mennesker. At man udnytter sine relationer skal i forbindelse med narcissister ikke forstås positivt, men som at narcissisten misbruger sine relationer. Narcissisten bruger andre mennesker til at få sine egne – og kun sine egne – behov dækket. Den anden person i relationen er alene et middel til, at narcissistens behov bliver dækket.
Kriterie 7 om at mangle empati betyder, at man ikke genkender de følelser og behov, andre mennesker har. Derfor anerkender man dem heller ikke. For normale mennesker er det at have empati for andre mennesker helt naturligt, og vi skal vælge bevidst at lade være, hvis ikke vi vil vise empatien. Narcissister har slet ikke denne evne. De er ude af stand til at have empati. De KAN ikke.
Listen med kriterier viser tydeligt, at narcissister har et forvrænget billede af sig selv. De sætter sig selv op på en piedestal, for derefter at stå og beundre væsenet på piedestalen. De tager det desuden som en selvfølge, at vi andre ser dem på samme måde. Det er logik i en narcissists tanker, at når han eller hun er så fantastisk på alle områder, vil vi andre falde på måsen af beundring. Selvfølgelig ser vi op til dem og drømmer om at kunne opnå deres høje status, tror narcissisten. Enhver, der ikke siger narcissisten imod, vil blive opfattet som en enig undersåt. Skulle nogen vise sig kritisk overfor narcissistens selvbillede, vil det straks blive afvist som misundelse. Det er utænkeligt, at nogen ikke skulle se op til en narcissist. Din mindste tøven, når narcissisten forventer at blive beundret, vil blive besvaret med en nedladende og arrogant opførsel, der skal få dig til rette ind.
I en stor undersøgelse af forekomsten af narcissisme, fandt man, at 6,2% af befolkningen er narcissister. Det betyder, at der er 367.559 narcissister i Danmark. For at forstå hvor stor en andel det er, kan jeg fortælle, at det er næsten lige så mange danskere, som der bor i Århus og Aalborg tilsammen. Når vi ikke kan spotte dem ud fra deres diagnose, må vi dykke ned i andre måder at spotte dem på. Det fortsætter vi på at gøre i næste uges klumme.
Tak fordi du læste med
Mit navn er Bettina Seerup. Jeg er forfatter til bogen ”Hvorfor må jeg ikke være glad? – Hvorfor taler du så grimt til mig?”, og jeg er administrator af Facebookgruppen ”Narcissismebobler”.
eg er i bund og grund ret ligeglad med narcissister. De interesserer mig ikke. Det gør til gengæld de mennesker, der er i nære relationer til narcissister. Jeg ved, hvad de bliver udsat for, og hvordan det nedbryder deres selvværd. Jeg ved også, at langt de fleste udsatte ikke selv er klar over, hvilke mekanismer der er i spil i relationen, og hvordan det har forandret dem.
Personer i nære relationer med narcissister kan leve hele livet på denne måde, og de tror, at det er dem selv, der er noget galt med. Det sørger narcissisten nemlig for, at de tror. Personer i nære relationer med narcissister kalder jeg ”de udsatte”. Eftersom meget få af os kan spotte en narcissist, er der heller ingen til at fortælle de udsatte, at der er noget galt. Fortæller de udsatte selv om de ting, de oplever derhjemme, vil de færreste tro på dem, for sådan oplever andre ikke narcissisten. Udtalelser som:
– Han er bare lidt besværlig. – Hun kan være lidt for meget. – Han laver bare sjov med dig. – Hun har også en god side.
er meget almindelige om narcissister, når de udsatte prøver at tale om det.
Narcissister udsætter deres nærmeste for psykisk vold bag hjemmets fire vægge, og det skal ikke bagatelliseres. At andre kun ser en charmerende side af narcissisten, ændrer ikke på, at familien derhjemme bliver mishandlet. Vi må gøre noget for at hjælpe de udsatte. Vi må lytte til dem, og vi må tro på dem.
Jeg har skrevet en bog om narcissisme, fordi det er altafgørende for at forstå, hvad de udsatte lever med for, at vi også forstår narcissisme. Derudover skal vi selv lære deres psykologiske spil at kende, så vi ikke lader os manipulere af dem, men tværtimod kan holde dem så langt fra livet, at de ikke kan skade os. For de udsatte selv er det altafgørende for at få det godt, at de forstår, hvordan de har fået det så skidt.
Det er ikke ualmindeligt, at personer i nære relationer til narcissister udvikler angst, depression, stress og PTSD/C-PTSD. Det har høje omkostninger at leve med psykisk vold. Faktisk ser man tit, at i en familie med en narcissist, er den eneste uden en psykiatrisk diagnose narcissisten selv. Alle andre i familien kæmper for at få det godt med sig selv. Men det bliver svært, når de er sammen med årsagen til deres psykiske udfordringer. Alle kender en narcissist. Du kender højst sandsynligt flere. Den gennemsnitlige Facebookbruger har 21 narcissister på sin venneliste. Statistik er taknemmeligt, men pointen er, at der ingen tvivl er om, at alle kender narcissister. Hvis du samtidigt ved, at narcissister udøver psykisk vold mod deres nærmeste, vil du så ikke lære at spotte narcissister? Du kan derefter hjælpe de udsatte. Du kan passe bedre på dig selv. Og du kan lære dine børn, hvordan de undgår at ende i et forhold med en narcissist.
Det er det, jeg arbejder på. Jeg udbreder kendskabet til narcissister, for at vi alle kan lære at spotte dem og undgå dem. Jeg prøver at være den stemme, jeg selv manglede i mere end 50 år.
I den kommende tid vil jeg i min klumme dele ud af min viden om narcissister. Hvis du lever med en narcissist, vil du blive forundret over, hvor præcist jeg kan beskrive dine oplevelser. Hav et åbent sind og lad klummens ord være i dine tanker, når det passer dig. Så er du godt på vej til at lære at spotte og undgå narcissister.
Tak fordi du læste med Mit navn er Bettina Seerup. Jeg er forfatter til bogen ”Hvorfor må jeg ikke være glad? – Hvorfor taler du så grimt til mig?” fra forlaget Books on Demand, og jeg er administrator af Facebookgruppen ”Narcissismebobler”.
