Skovbegravelsespladser, naturterapi og skovbadning er blomstret op i de nordjyske skove. Uanset formålet med et besøg i skoven, skal man kende reglerne, når man færdes under trækronerne.
Ifølge Dansk Skovforening har ni ud af ti danskere været en tur i skoven inden for det seneste år, men for flere handler det ikke længere kun om en rask gåtur. Skovbegravelsespladser, naturterapi og skovbadning er spiret op af skovbunden de senere år, også i skovene i Region Nordjylland, der er vokset med fem procent på ti år og nu udgør 120.817 hektar.
Selvom en stor del af skovene er private, er det stadig tilladt at besøge mange af dem i dagtimerne, såfremt man holder sig på veje og stier. Og det er blevet populært at besøge skovene for andet end den klassiske gåturs skyld. Det oplever skovejer Mette Glarborg, der er ejer af Øland Skov på 238 hektar.
– Mange af dem, der kommer her i skovene, snakker om den beroligende effekt, skoven har på dem. Skoven gør noget ved sindsroen, uanset om man går ture, løber, laver yoga eller skovbadning herude. Det er også noget, jeg selv mærker, når jeg bevæger mig rundt under trækronerne. Jeg er helt åben for, at vi bruger skovene til mange forskellige aktiviteter, men det skal være på skovens præmisser og der, hvor det passer sig og ikke forstyrrer dyre- eller plantelivet, siger Mette Glarborg der har udlagt to områder af Øland Skov til skovbegravelsespladser.
Som yoga – vi skal lige lære det
Modsat hvad navnet antyder, har skovbadning intet med blanke skovsøer at gøre. Det er en slags yoga for sindet eller mental wellness, hvor man bader sine sanser i skovens indtryk. Fænomenet hedder Shinrin Yoku og stammer fra Japan, hvor det kan ordineres af lægen til patienter med blandt andet stress eller depression.
– Når man går en tur i skoven, får tankerne ofte frit spil, og det gør vores humør bedre. Når man skovbader, er man til
stede i sine sanser og arbejder aktivt med det. Man giver slip på sine tanker og går i stedet ind i sansernes indtryk. Man bliver forbundet med naturen, når man har opmærksomheden på sanserne i naturen. Et af mine mål med at invitere flere mennesker ud i skovene er også at skabe en dybere relation til naturen. Så vil vi jo også være mere interesserede i at passe bedre på den, forklarer Thuri Kledal, der er uddannet biolog, skovbadningsguide og naturterapeut.
Sådan må du bruge skoven
Med den tiltagende brug er det ifølge Mette Glarborg vigtigt at vide, hvordan man bør færdes i de nordjyske skove.
– Øland Skov er en privatejet skov. Både den privatejede og den offentligt ejede skov er som udgangspunkt åben for offentligheden, men der er regler, man skal kende og overholde, når man færdes i skoven. Desuden skal man altid holde øje med skiltningen ved indgangene til skoven, der gør opmærksom på forholdene, siger Mette Glarborg, som anbefaler at følge Friluftsrådets eller Naturbeskyttelseslovens regler.
- I de offentlige skove er det tilladt at færdes døgnet rundt til fods. Dog er det ikke tilladt at passere stengærder,
jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven. - I de privatejede skove er det tilladt at færdes på anlagte veje og stier fra klokken 6 om morgenen til
solnedgang. - Man skal holde afstand til bygninger og beboelse i de offentlige skove, hvor man ikke må komme nærmere end
50 meter. I privatejede skove er grænsen sat ved 150 meter. - Den enkelte skovejer kan lukke for adgang på dage med jagt eller skovarbejde. Lukningen af et område ses på
skiltning ved indgangen til skoven. - Organiserede aktiviteter i privatejede skove kræver ejerens tilladelse, hvis der er over 30 deltagende – dog er
grænsen 50 deltagende for skoleklasser, spejdergrupper og lignende.
For mere information se i Naturbeskyttelsesloven.
Kilde: Epicent Public Relations
