Sjældne skrig fra skoven, himmeldans og vinterklæder er blandt de ting, du kan se i naturen, hvis du trodser kulden.
Januar kan være kold, grå og regnfuld.
Men der er gode naturoplevelser at hente i vintertiden, selvom vejret ikke altid indbyder til at gå udenfor.
Så find den tykke jakke frem, smid tørklædet om halsen og kom med ud i det blå.
Naturvejleder Thomas Neumann fra Danmarks Naturfredningsforening har udvalgt 5 fænomener, du kan opleve i naturen i januar.
Den sorte bande
I januar vil du ofte kunne se, at fugle som råger, krager og alliker samler sig i store flokke med hundreder til tusinder af slagsen. I skumringen cirkler de rundt på himlen, mens flere og flere kommer til.
Det er både et fascinerende og lidt skræmmende syn. Fuglene flyver opad i en spiral, men det ser langt mindre organiseret ud, end når stæren laver sort sol i efteråret. Og så larmer de enormt meget, siger Thomas Neumann.
Den besynderlige himmeldans skyldes, at kragefuglene forsøger at hidkalde så mange artsfæller som muligt, inden de slår sig ned i en skov eller en klynge af træer. Fuglene sikrer nemlig varmen ved at sidde tæt.
Men det er også et spørgsmål om sikkerhed. For jo flere fugle, jo flere er der også til at holde øje og lytte efter, om en duehøg skulle prøve at skaffe sig et måltid blandt dem.
Hvor? Parker og skove i hele landet.
Hvornår? I skumringen og indtil mørket falder på.
Et lille dyr i kongeklæder
Lækatten – også kaldet hermelinen – er Danmarks næstmindste mårdyr. Og så er den det eneste pattedyr herhjemme, der skifter til hvid vinterpels. I de varme måneder har den en rødbrun pels med hvid bug, mens den i koldere tider skifter til snehvide klæder med en sort halespids.
Lækatten er mest nataktiv, men man kan også være heldig at se den om dagen. Så kig efter den hvide pels i skovbund eller ved naturområder. Men hold godt øje, for den er kun lidt større end et egern, siger naturvejlederen.
Det er en fornem vinterpels, det lille dyr bevæger sig rundt med. Før i tiden blev hermelinskind båret af konger og adelsmænd. Pelsen var især populær som for eller kantbeklædning til kongelige kroningskåber.
Hvor? I skov og ved naturområder med blandt andet eng, moser, stendiger og lignende.
Hvornår? På alle tidspunkter af dagen, men oftest i skumringen eller i nattetimerne.
Radiator-rumpe
Går du en tur langs en fjord i januar, er der stor sandsynlighed for, at du støder på den lille lappedykker.
Fuglen er Danmarks mindste lappedykker og har en helt særlig måde at holde sig varm på.
Når den ligger i vandet, rejser den ofte fjerene på bagkroppen og vender sin bagdel med lyse dun mod solen.
Fjerene sidder ikke så tæt der. Derfor rammer solen næsten direkte ind på fuglens skind og varmer den op . Det er derfor, at den har fået navnet radiator-rumpe, siger Thomas Neumann.
Den lille fugl dykker ofte efter føde i det kolde vand og har derfor brug for den særlige teknik for at genvinde varmen i kroppen.
Hvor? På kystrige fjorde og ved stille farvande med lavvande i store dele af landet.
Hvornår? Alle timer i løbet af dagen.
Skrig fra skoven
Hvis du tager en tur i skoven om aftenen eller natten i januar, kan du måske høre små skrig fra landskabet. Det er der flere grunde til.
Kommer lydene fra skovbunden, lægger du formentlig øre til hanrævens parringskald. Det er nemlig i denne tid, at dyret søger efter en mage.
Det lyder som et frygteligt skrig. Men man skal ikke blive bekymret, tværtimod. Man skal føle sig heldig, for det er ikke alle, der får lov til at opleve det, siger naturvejlederen.
Er det til gengæld i trætoppene, der er postyr i aften og nattetimerne, er det natuglens kald, du hører.
Natuglen er den mest almindelige ugle herhjemme og tuder for at markere sit territorium og kalde på hun-ugler.
Hvor? Skove i hele landet.
Hvornår? Efter solnedgang og om natten.
Sæt tænderne i et øre
Judasøre er en spøjs og spiselig svamp, som især er iøjnefaldende i Danmark i vintermånederne. Svampen er øreformet med folder og en lys rødbrun farve, mens konsistensen er blød og lidt sej.
Jeg har spist den en masse gange. Den giver ikke meget smag, men bidrager med sin distinkte konsistens. Og så er den sund, siger Thomas Neumann.
En fordel ved spisesvampen er, at den ikke ligner andre danske svampe og dermed ikke nemt forveksles med en giftig sag.
Og så kan den tørres, hvis man ikke skal bruge den med det samme, når man vender hjem fra skovturen. Når den skal bruges, blødgør man den og smider den i eksempelvis suppe, sauce eller salat.
Hvor? På specielt hyld og ellers døde og døende træer i fugtige omgivelser over hele landet.
Hvornår? Hele året, men mest i januar.
Artikel af Danmarks Naturfredningsforening
