Personer, der går på efterløn tidligt, gør det ikke på grund af udsigten til en magelig tilværelse i hængekøjen, men fordi helbredet knirker. Det indikerer ny stor undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital, som har set på sammenhængen mellem efterlønsalder og dødelighed.
Personer, der forlader arbejdsmarkedet som 60-årige for at gå på efterløn, har ifølge forskerne bag studiet en overdødelighed, som ikke er at finde for dem, som venter med at forlade arbejdsmarkedet, til de bliver 62 år. Med afsæt i nationale registre har forskerne undersøgt, hvordan det er gået med danskere, der i perioden 2000-2015 har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn.
– En overdødelighed blandt dem, der går på efterløn tidligt, kunne isoleret set foranledige nogen til at konkludere, at det skulle være specielt farligt at gå på efterløn – men vores undersøgelse viser, at der må være andre faktorer på spil, siger én af forskerne bag undersøgelsen, reservelæge Peter Ascanius Jacobsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Den overdødelighed, som undersøgelsen afslører, kan ikke registreres blandt dem, der venter med at gå på efterløn, til de er 62 – og det indikerer, at folk vælger den tidligste efterløn mere af nød end af lyst, mener han:
– Efterlønsordningen er skruet sådan sammen, at man får en øget sats, jo længere man venter med at gøre brug af den. Så der er et klart økonomisk incitament til at blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet, siger Peter Ascanius Jacobsen.
Sygdomme overses
Undersøgelsen viser, at den største dødelighed findes hos personer, som ved overgangen til efterløn samtidig havde lungesygdommen KOL, hjertesygdomme eller diabetes. Men forskerne har også registreret overdødelighed hos den gruppe, der ikke har været i kontakt med hospitalsvæsnet inden for de seneste fem år, og som ikke har indløst recepter på apoteket inden for de sidste 6 måneder.
– Det er tankevækkende, at dødeligheden er stor blandt de 60-årige, der går på efterløn, selvom de på det tidspunkt, de træder ud af arbejdsmarkedet, er, hvad man ellers ville betegne som sunde og raske, siger Peter Ascanius Jacobsen og fortsætter:
– Reglerne er sådan, at man skal være rask og i beskæftigelse, før man kan komme gå på efterløn – så noget kunne tyde på, at disse mennesker ofte holder fast i arbejdsmarkedet med det yderste af neglene, indtil de kan gå fra, og at de faktisk har nogle helbredsmæssige problemer, som ikke er erkendt i sundhedsvæsenet, siger han.
Med det in mente kan det være relevant at rette opmærksomhed mod at forebygge og opspore eventuelle tidlige tegn på nedslidning og helbredsproblemer blandt seniorer på arbejdsmarkedet. Det mener medforfatter til undersøgelsen, overlæge og professor Ulla Møller Weinreich:
– Der gemmer sig tilsyneladende en gruppe, som ikke har meget kontakt med sundhedsvæsenet, og som måske kunne have gavn af, at vi får sat tidligere ind med sundhedsfremmende indsatser, og behandlet eventuelle skavanker og kroniske lidelser som astma, KOL, diabetes eller hjertesygdomme medicinsk, siger hun.
Højere pensionsalder gør ikke folk mere raske
Forskerne betegner undersøgelsens resultater som et vigtigt input til den politiske debat, som over de seneste årtier har været præget af et fokus på at øge arbejdsstyrken gennem højere folkepensionsalder og reducerede muligheder for at gå på efterløn.
Og tilbagetrækningsmodeller som ”Arne-pensionen”, der giver personer med et bestemt antal år på arbejdsmarkedet mulighed for gå på pension før folkepensionsalderen, tager ikke højde for gruppen af personer med kroniske lidelser, mener Ulla Møller Weinreich:
– Vi har en befolkning, som forventes at være i den arbejdsføre alder i stadig flere år. Men heriblandt er der nogle, som er så sårbare, at de forlader arbejdsmarkedet og dør. Det er vi nødt til at forholde os til. For selvom muligheden for at gå på tidligt på efterløn forsvinder, så betyder det jo ikke, at folk bliver mere raske, slutter hun.
Kilde: Region Nordjylland