Sundhedsstyrelsen afdækker løbende, hvilken betydning børn og unges digitale mediebrug har for deres sundhed og trivsel. I en ny kortlægning kigger vi på diagnosen Internet Gaming Disorder (IGD) samt anden problematisk brug af computerspil (problematisk gaming).
IGD diagnosen er inkluderet som en psykiatrisk diagnose i den engelske version af WHO’s diagnostiske klassifikationssystem ICD-11 , som udkom i 2018 (termerne præsenteres i boksen nederst) Kortlægningen er en litteraturgennemgang af forekomst, karakteristika og udvikling over tid.
Samlet set viser kortlægningen, at der er store forskelle på tværs af studier i, hvordan man definerer og vurderer IGD og problematisk brug af computerspil.
Blandt forskere har der således ikke tidligere været enighed, om et problematisk højt forbrug af computerspil skulle defineres som en egentlig psykiatrisk diagnose. Viden om IGD og problematisk brug af computerspil blandt børn og unge er derfor begrænset.
Studierne i litteraturgennemgangen har sjældent undersøgt de samme psykosociale faktorer og den slår fast, at man skal være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner. Man kan derfor ikke sige, at det at bruge meget tid på computerspil i sig selv øger risikoen for IGD. Der er formentlig i højere grad tale om et samspil af faktorer, hvor et højt forbrug af computerspil, kombineret med psykosociale problemer, dårlig trivsel og funktionshæmning, øger risikoen for at udvikle IGD.
“Almindelig og engageret brug af computerspil sammen med andre ser ud til at kunne have en positiv indflydelse på både børn og unges psykosociale udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem IGD og problematisk brug af computerspil, der er forbundet med forpinthed og nedsat funktionsniveau, og så den almindelige brug af computerspil sammen med vennerne, der ikke i sig selv er problematisk”, siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Kortlægningen viser blandt andet, at drenge tilsyneladende er langt mere tilbøjelige til at udvikle IGD og et problematisk brug af computerspil end piger. Og mere generelt, at børn og unge, som er ensomme, og har problemer med jævnaldrende, lavt selvværd eller ADHD symptomer, kan være i større risiko for at udvikle IGD. Børn og unge som har et højt selvværd, sociale kompetencer, og som trives i skolen, har omvendt en mindre risiko for at udvikle IGD eller en problematisk brug af computerspil. Det er usikkert, hvor mange børn og unge, der har et problematisk forhold til computerspil.
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke meget om konsekvenserne af IGD blandt børn og unge. Kortlægningen har ikke fundet studier, som har undersøgt langtidseffekter, som for eksempel afbrudte ungdomsuddannelser blandt personer med IGD. Der er derfor behov for flere studier, der følger børn og unge med IGD og problematisk brug af computerspil over tid.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
