Tag dit barn i hånden og kør en tur til Skagen i morgen den 11. juli om formiddag. Hos Bolcheriet kan I nemlig lave jeres egen slikkepind fra klokken 10.
Hos Bolcheriet i Skagen kan man normalt komme og se, hvordan deres håndlavede bolcher bliver til. Efter hver portion kan man få en lækker smagsprøve. I morgen, mandag den 11. juli, kan alle og enhver komme og prøve at lave deres egen slikkepind.
Det koster 30 kroner per slikkepind, og der skal ingen tilmelding til. I skal dog medbringe lidt tålmodighed, da der godt kan komme mange til arrangement, hvilket giver ventetid.
Når I ikke at komme afsted i morgen, så frygt ej! Arrangementet bliver nemlig gentaget den 18. og 15. juli, samt den 1. august – igen klokken 10. I har derfor flere dage at vælge i mellem, hvis I allerede har lagt planer for i morgen.
Kilde: Enjoy Nordjylland