• Indsend nyhed
onsdag 22. marts 2023
VendsysselAvis.dk
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
Ingen resultater
Vis alle resultater
VendsysselAvis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
afRedaktion
23. maj 2022
i Nyheder
0
DELINGER
Del på FacebookDel på LinkedIn
Husk den gode hygiejne – så er du bedre rustet, hvis sygdommen abekopper kommer til Danmark

Der er konstateret et tilfælde med abekopper i Danmark

 

De seneste uger er der i flere europæiske lande konstateret tilfælde af abekopper blandt mennesker. Derfor er det en god idé at huske den gode hygiejne og sikker sex særligt ved rejser.

Siden den 7. maj er der i flere europæiske lande fundet tilfælde af abekopper, med feber og blærer på kroppen. De bekræftede og mistænkte tilfælde er fundet på tværs af Europa, herunder i Storbritannien, Portugal, Spanien, Holland, Tyskland og Sverige.

Ud fra det nuværende smittebillede er der ikke bekymring for, at sygdommen bliver udbredt i Danmark. Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa. 

”Hvis man har været i udlandet eller har haft tæt kontakt til en person, der har været i udlandet, og man efterfølgende bliver syg med udslæt og blærer på kroppen, er det vigtigt at ringe til sin læge for at få det undersøgt. Abekopper giver blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, men aldersgruppen for de, der er smittede med abekopper i Europa lige nu, er en anden end for skoldkopper. Abeknopper ses blandt voksne og fortrinsvis blandt mænd der har sex med mænd”, siger enhedschef Bolette Søborg.

Sygdommen er relativt ukendt her i landet, derfor har sundhedsmyndighederne udarbejdet retningslinjer, så alle i sundhedsvæsenet ved, hvordan de skal håndtere sygdommen. 

”Vi er i tæt samarbejde med de andre sundhedsmyndigheder, så alle er klar over, hvad de skal gøre, hvis de møder personer med symptomer. Sundhedspersonale i hele landet fik i fredags information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen,” siger Bolette Søborg, og fortsætter:

”Noget tyder på, at smitten især findes blandt mænd, der har sex med mænd. Derfor har vi i sidste uge kontaktet blandt andet AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bedt dem hjælpe os med at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er særlig grund til at være opmærksom på de gode råd om hygiejne og brug af beskyttelse under samleje”, fortæller Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen følger situationen tæt og følger de overordnede retningslinjer, som kommer fra WHO og EU. Sundhedsstyrelsen er desuden i kontakt med de øvrige europæiske lande og holder øje med deres tiltag på området.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

 
Næste artikel
For første gang: Heldige nordjyder kan blive officielle rekordindehavere i Fårup Sommerland

For første gang: Heldige nordjyder kan blive officielle rekordindehavere i Fårup Sommerland

VendsysselAvis.dk

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Vendsyssel Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport
  • Vendsyssel Avis

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.