Offentlige indkøb udleder cirka 12 millioner ton CO2 om året. Det tal kan reduceres gennem politisk prioritering, mere gennemsigtighed i udbudsprocessen og ved at flere kommuner og regioner faktisk vælger de bæredygtige tiltag, vurderer forsker fra Roskilde Universitet
Klimaforandringer, bæredygtige tiltag og grøn omstilling fylder fortsat i den offentlige debat. Samtalen handler ikke længere om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, men om hvilken strategi vi skal bruge for at skære ned på CO2-udledningen. Og her er en del at hente, hvis man kigger på offentlige indkøb, der udleder hele 12 millioner ton CO2 om året. Det er næsten lige så meget som de samlede danske husholdninger, der i 2020 udledte 14 millioner ton CO2.
Den bæredygtige omlægning kræver større politisk prioritering og mere gennemsigtighed i udbuds- og indkøbsprocessen, hvis man spørger Ole Helby Petersen, der er leder for Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet:
“Udfordringen for mange offentlige myndigheder er, at det er svært at vide, hvor man skal starte. Her giver de data, som Mercell indsamler, et værdifuldt overblik over indkøbene. På den måde bliver det lettere for kommunerne at vide, hvor de skal starte, hvis nabokommunen fx lige har været igennem samme indkøbsproces, og de nærmest bare ville kunne kopiere processen. Og så gavner det også leverandørerne, at der bliver stillet ens krav fra flere kommuner, så leverandørerne ikke skal håndtere, at én kommune har én type krav, og nabokommunen har en anden type krav.”
Han tilføjer, at selvom elektroniske udbudsportaler som Mercell er en god løsning på en stor og vigtig udfordring, så starter det hele med politisk prioritering i den offentlige sektor:
“Derudover kræver det selvfølgelig, at det bliver prioriteret økonomisk af politikerne, da bæredygtige produkter jo ofte er lidt dyrere end konventionelle produkter. Dog tyder alt på, at de bæredygtige indkøb vil fortsætte med at vinde frem.”
Mere transparens og politisk handling
Mercell leverer en udbudsportal i Danmark, hvor udbydere og indkøbere kan mødes. Igennem deres digitale platform kan kommuner og regioner publicere deres udbud, og leverandører kan byde ind på opgaverne.
Mercell indgik i efteråret 2021 samarbejdet “Fælles Bæredygtighed” med KMD, Viegand Maagøe samt Aabenraa, Sønderborg og Horsens Kommune for at skabe mere gennemsigtighed for alle, der er involverede i indkøbsprocessen. Det sikres via et indeks for bæredygtighed, der skal give slutbrugeren en hurtigere forståelse af, hvor bæredygtigt et produkt er – noget, der bliver udregnet på baggrund af en række parametre, fortæller Jacob Gaarde Vornøe, der er Head of Sales & Customer Success hos Mercell:
“Der findes hundredevis af danske og internationale mærker, og det kan være svært at gennemskue, hvad man skal vælge, hvis man fx står overfor valget om en løsning med det danske Ø-mærke, og en løsning der har Fairtrade og EU’s økomærke. Det håber vi, at vi kan være med til at gøre mere tydeligt for slutbrugeren via vores indeks for bæredygtighed. For i sidste ende handler det om at give slutbrugeren de bedste værktøjer til at træffe det mest bæredygtige valg,” vurderer Jacob Gaarde Vornøe og fortsætter: “Det håber vi i Mercell, at vi kan være med til via vores udbuds- og indkøbsløsninger, men også i kraft af vores samarbejdsprojekt, der forhåbentligt vil gøre det nemmere at vælge det mest bæredygtige.”
En politisk nødvendighed
De bæredygtige indkøb vil i sidste ende også blive en nødvendighed, hvis Danmark skal nå målsætningen om en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030, understreger Ole Helby Petersen:
“Hele den offentlige sektor spiller en stor rolle i den samlede CO2-udledning i Danmark, så det bliver centralt også at prioritere de bæredygtige indkøb i den grønne omstilling. Alternativt skal der skæres enormt meget CO2 på andre områder.”
Når en kommune eller region skal købe bæredygtigt ind, kan det overordnet set gøres på to måder; enten ved at stille minimumskrav til deres leverandører om at produkter, eksempelvis bleer, er mærket med et af de gængse miljømærker som fx Svanemærket. Den anden måde er, at kommuner og regioner bruger miljøkrav som et parameter i tildelingen af offentlige kontrakter, hvor en leverandør altså bliver valgt på baggrund af at kunne tilbyde den mest bæredygtige løsning.
Kilde: Mercell
