Der er store generationsforskelle i brugen af sociale medier, i hvor ofte vi for eksempel ønsker tillykke på Facebook, og om vi lægger billeder op dér, viser undersøgelse fra DR Medieforskning.
– Jeg vil gerne holde kontakten med venner og familie.
Sådan lyder langt de fleste danskeres begrundelse for at være på Facebook, men så hører ligheden også op. For der er tydelige forskelle mellem generationerne på, hvordan unge, midaldrende og ældre gebærder sig på det sociale medie. Det viser en undersøgelse, som DR Medieforskning har lavet, og som offentliggøres i rapporten ’Medieudviklingen 2021’, der udkommer torsdag den 27. januar.
Det er medieforsker Sofie Scheutz fra DR Medieforskning, der har nærstuderet vores brug af Facebook, og hendes artikel i ’Medieudviklingen 2021’ bygger både på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse i DR Panelet, der er DR’s online-brugerpanel, samt kvalitative dybdeinterviews med fokus på målgrupperne unge (15-24 år), unge voksne (25-31 år) samt modne voksne (47-64 år).
– De unge vedligeholder deres profil på Facebook ganske minimalistisk ved at opdatere om få store officielle livsbegivenheder, såsom uddannelse, jobskifte og bryllup. De opfatter Facebook som et meget offentligt sted, hvor for eksempel en kommende arbejdsgiver også kan kigge med. De unge fyrer den selvfølgelig stadig af med fester og livestream fra dansegulvet, men det hører bare hjemme på nogle helt andre sociale medier end Facebook, nemlig Instagram og Snapchat, hvor skaren af venner er håndplukket og nøje tilpasset indholdet, siger Sofie Scheutz, der tilføjer:
– Har man derimod entreret 40’erne, antager de store begivenheder en noget anden karakter, og her bliver der oftere opdateret på Facebook, siger hun.
Tillykke og deling af fotos
En helt tydelig forskel på Facebook er, hvor meget aldersklasserne for eksempel ønsker tillykke med fødselsdagen til andre – eller deler billeder af deres oplevelser.
Mens 83 procent af befolkningen over 65 år har ønsket andre tillykke med fødselsdagen via Facebook inden for det seneste halve år, er det 55 procent af de unge mellem 15 og 24 år, der har gjort det. Samtidig svarer kun 12 procent af de unge, at de har postet billeder på Facebook det sidste halve år, mens 41 procent af de ældre har følt anledning til det.
– Der er ingen tvivl om, hvor tendensen bærer henad blandt de unge. Det er efterhånden uhørt at poste noget på Facebook uden at indhente accept, godkendelse og samtykke til både billede og opslag, især hvis man tagger. De unge selv er mere eller mindre konsekvent holdt op med at dele billeder på Facebook, men de plages, siger flere, til deres store fortrydelse af, at deres grænser ikke altid bliver respekteret af andre generationer, siger Sofie Scheutz på baggrund af, hvad hun har fundet frem til i undersøgelserne.
Hun oplever, at nogle har vanskeligt ved at holde styr på alle de uskrevne regler, da grænserne flytter sig løbende og varierer fra det ene til det næste sociale medie.
– Det, der gælder på Facebook, er ikke helt det samme som på Instagram – for slet ikke at tale om Snapchat, hvor kun de færreste spørger om lov. Unge er mindst lige så drinksdrikkende, solnedgangsnydende og ’partypinlige’ som deres forældre og bedsteforældre, men de fordeler deres engagement på præcis de medier, de mener kan bære indholdet. De unge opfører sig således pænt i det offentlige rum på Facebook, udveksler private feriebilleder på Instagram og skejer ud i weekenden på Snapchat, opsummerer medieforsker Sofie Scheutz fra DR Medieforskning.
Kilde: DR Presse
