Langt de fleste kvinder i Danmark vil på et tidspunkt anvende prævention med hormoner for at undgå uønsket graviditet. Der er mange forskellige præparater at vælge imellem, men der kan være forskel på effekt og bivirkninger. Indsatser for Rationel Farmakoterapi har i samarbejde med en gruppe specialister lavet nye anbefalinger til valg af lægemiddel inden for hormonal kontraception.
Brug af prævention med hormoner, kaldet hormonal kontraception, er omdiskuteret, da det er kendt at eksempelvis p-piller kan øge risikoen for sjældne bivirkninger som blodpropper. I de nye anbefalinger er det fortsat p-piller med levonorgestrel eller norgestimat, de såkaldte 2. generations p-piller, der er førstevalg. Hormonspiralerne med forskellig dosering af levonorgestrel er ligeværdige, og anbefales uden forbehold.
”Rigtig mange kvinder konsulterer hver dag deres læge, for at få råd og vejledning om prævention med og uden hormoner,” fortæller Simon Tarp, IRF, Sundhedsstyrelsen.
”De nye anbefalinger gør rede for forskelle på virkning og bivirkninger mellem forskellige typer af p-piller, hormonspiraler og nødprævention, som en støtte til lægerne,” forklarer Simon Tarp.
De nye lægemiddelanbefalinger skal ses i sammenhæng med aktuelle danske behandlingsvejledninger. Der kommer endvidere en artikel i Månedsbladet for Rationel Farmakoterapi med vejledning til behandling på tværs af præparatgrupper.
Anbefalingerne kan støtte læger i almen praksis i valg af hormonal kontraception inden for fire forskellige lægemiddelgrupper:
- Kombinationspræparater af monofase type
- Kombinationspræparater af flerfase type
- Gestagenpræparater
- Postcoital kontraception (nødprævention)
Inden for kategorien kombinationspræparater anbefales som udgangspunkt p-piller med levonorgestrel eller norgestimat, med lavt indhold af østrogen. Såfremt gestagenpræparater er egnede til kontraception, anbefales hormonspiral eller minipiller med desogestrel. De markedsførte præparater til nødprævention er ligeværdige.
Lægemidlernes pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen.
Rekommandationerne er udarbejdet af IRF i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækolog og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
