Ny undersøgelse viser, at 4 ud af 10 danskere ikke mener, at de ved nok om biodiversitet og at flere er fejlinformerede om vigtige aspekter af biodiversitetskrisen. Det kalder på et øget fokus på en overset og kompleks udfordring, mener Mejeriforeningen, der står bag undersøgelsen.
Danskerne er for længst blevet klimabevidste og samtaler om CO2-udledninger og reduktionsmål blevet almindelige, men en ny undersøgelse viser, at det forholder sig helt omvendt, når det kommer til biodiversitetskrisen. Hele 4 ud af 10 danskere (40%) svarer nemlig direkte, at de ikke ved nok om biodiversitet, og på samme tid er størstedelen af danskerne faktisk også misinformerede om emnet. Eksempelvis er biodiversiteten faldet globalt de seneste 30 år og denne udvikling kan være irreversibel, hvilket betyder, at tabet ikke kan genoprettes, men over halvdelen af danskerne tror det modsatte. Samtidig svarer kun omkring halvdelen rigtigt på, at biodiversitet handler om mangfoldigheden og stabiliteten af økosystemer.
Hos SEGES, der arbejder med innovation indenfor landbruget, ser man resultaterne som udtryk for, at biodiversiteten har stået i skyggen af de senere års fokus på hhv. miljøindsatser og CO2-udledninger.
“De seneste år har der været meget fokus på, hvordan vi som samfund kan sænke vores miljøpåvirkning og klimaaftryk og dermed sikre en grønnere omstilling. Det er vigtige indsatser, men det har også betydet, at både debatten og de politiske indsatser har handlet meget om disse emner, som jo er mere konkrete og måske nemme at forstå. Mange har så også troet, at miljø- og klimaindsatser hjælper med at fremme biodiversiteten, men det kræver altså en anden målrettet og helhjertet indsats. For mange har det også været sværere at forholde sig til biodiversitet, for vi ser og kender ikke de arter, der forsvinder – netop fordi de er sjældne. Derfor har det hidtil været lidt diffust for folk at forholde sig til, at der er tilbagegang for en række arter, når de samtidig ser fremgang for f.eks. rovfugle og rådyr. Vi ser dog en stigende interesse for biodiversitet, både hos landmænd og i den almindelige befolkning,” fortæller naturchef hos SEGES Heidi Buur Holbeck.
Danmark halter efter: Behov for handling
EU har i sin biodiversitetsstrategi for 2030 kaldt tabet af biodiversitet for én af de største trusler mod menneskeheden og kalder derfor på markante forandringer. Eksempelvis ligger Danmark helt i bunden i EU, når det kommer til bevarelse af habitater for dyreliv. Hvad der ligger bag årsagerne til biodiversitetskrisen, er der dog få danskere, der kender til, viser Mejeriforeningens undersøgelse. Således tror over halvdelen fejlagtigt, at hverken klimaforandringer, voksende byer og infrastruktur samt landbrug og anden fødevareproduktion er skyld i det globale tab af biodiversitet. Hos Mejeriforeningen anerkender man, at sektoren har et ansvar, men også at flere gårde i stigende grad implementerer biodiversitetsfremmende tiltag som holistisk afgræsning, omlægning af vådområder og opretning af vilde naturområder, forklarer direktør Jørgen Hald Christensen.
“Det er klart, at vi som sektor har en rolle at spille, når det kommer til tabet af biodiversitet, og derfor er det også en bunden opgave for os at vende kurven og sikre mere natur i og omkring vores produktion. Heldigvis ser vi også, at mange af vores medlemmer er dybt engageret i sagen. Hvis naturen kommer i ubalance, påvirker det jo både mulighederne for at drive landbrug og levere mælk og dermed også mælkeleverandørernes levebrød. Derfor er det vigtigt, at vi også fokuserer på biodiversiteten og samtidig gør mere for at informere danskerne om de udfordringer, der er, og oplyse om de gode løsninger, der sættes i værk,” fortæller Jørgen Hald Christensen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Userneeds for Mejeriforeningen i maj 2021 med 1513 respondenter fordelt repræsentativt på køn, alder og geografi.
Kilde: Mejeriforeningen