Efteråret er højsæson for rørhatte, og især Karl Johan er populær. Problemet med svampejagt er, at mange svampe er giftige. Danmarks Naturfredningsforening har derfor udgivet en lille guide til fem af Danmarks rørhatte. Så er du forhåbentlig klædt på til at samle svampe, uden at få de giftige med hjem.
Det er lige nu højsæson for rørhatte, hvilket lokker masser af mennesker ud på svampejagt. Biolog og svampeekspert, Morten Strandberg fortæller Danmarks Naturfredningsforening, hvor fascinerende svampe er:
– “Der er fascinerende, at svampene lever under jorden, uanset om vi befinder os på en græsplæne eller i en skov. For det meste kan vi ikke se dem, men når de rette forhold pludselig er til stede, sender svampene deres frugtlegemer op af jorden for at formere sig. Og det er netop de frugtlegemer – eller paddehatte – vi kender, som eksempelvis Karl Johan.”
Svampe kan være svære at regne med, så nybegyndere kan godt have deres udfordringer, når de tager på svampejagt. Dog er der nogle spor at går efter:
– “Rørhatte kan godt lide varme, men ikke varme uden vand. Timingen hænger sammen med svampenes liv i symbiose med særlige arter af træer. Træerne skaffer i grove træk kulhydrater til svampene, mens svampene hiver fugt, mineraler og andre næringsstoffer op af jorden til træerne igennem deres vidt forgrenede netværk af svampetråde. Når træerne forbereder sig til efteråret, sender svampene deres frugtlegemer op til overfladen,” forklarer Morten Strandberg til Naturfredningsforeningen.
Her er en kort guide til fem danske rørhatte:
Satans rørhat (Rubroboletus satanas)
Satans rørhat vokser under bøg, eg og lind, særligt på leret og kalkrig jord. Svampen er i sæson fra juli til september, og findes oftest på Lolland, Falster og Sydsjælland samt i Østjylland.
Stokken har et kraftigt rødt net på en gullig baggrund. Hatten er først grålig, senere lysebrun. Velvoksne eksemplarer lugter kvalmt af svinegylle eller ammoniak, mens yngre svampe kun har en mild lugt. Kødet er gult og blåner en smule. Svampen er giftig og må ikke spises.
Galde-rørhat (Tylopilus felleus)
Galde-rørhat vokser især i løv- og nåleskove. Svampen er i sæson fra juli til oktober.
Rørene er hvide, men med tiden bliver de let rosa. Smagen er meget bitter og kan sidde på tungen i timevis – et lille stykke er nok til at spolere en hel gryde mad. Svampen er dog næsten uden lugt. Særligt som ung svamp kan galde-rørhatten forveksles med spisesvampen sommer-rørhat. Galde-rørhatten adskiller sig dog ved at have et mørkt net på stokken, mens sommer-rørhatten har et lyst net. Selvom en lille del af befolkningen ikke kan smage galde-rørhattens bitre smag, skal denne dog ikke spises.
Kogle-rørhat (Strobilomyces strobilaceus)
Kogle-rørhatten lever i alle typer landskab, men særligt i skove og haver. Svampen er i sæson fra september til oktober.
Svampens hat er gråsort med “frynser”, som på baggrund af strukturen kan minde om en kogle (heraf navnet). Stokken har også en form for “frynser”. Rørene er grå, men bliver rødlige, hvis man trykker på dem. Kogle-rørhat er spiselig, men har en kedelig smag.
Dog vokser kogle-rørhat ofte samme sted som trompetsvamp, som er en eftertragtet spisesvamp.
Grovporet slimrørhat (Suillus bovinus)
Grovporet slimrørhat lever i symbiose med fyrretræer, og vokser derfor oftest i kystnære plantager med mager jord, hvor svampen forsyner fyrretræerne med næringsstoffer og vand fra dybere jordlag. Svampen er i sæson fra august til november, men er mest hyppig i oktober.
Grovporet slimrørhat er en mindre rørhat, som vokser i klynger. Hatten er cremefarvet og slimet. Svampen er spiselig, men ikke eftertragtet.
Karl Johan (Boletus edulis)
Karl Johan lever i ege-, bøge-, og nåleskove. Svampen er i sæson fra juli til oktober. Svampen kommer ofte op til jordoverfladen i en bølge på omkring to uger for så langsomt at ebbe ud, men bølgen kan komme på forskellige tidspunkter i eksempelvis en nærliggende bøge- eller nåleskov.
Svampens stok er buttet med et fint, hvidligt netmønster. Stokken er lysebrun for oven og lysere for neden med en halvkugleformet, brun hat. Svampen dufter mildt og nøddeagtigt, og er derfor en eftertragtet spisesvamp.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
