Nordjyllands Politi har udsendt døgnrapporten. Tre episoder fra Vendsyssel er nævnt.
Indbrud i villa
I perioden fra mandag den 5. december til mandag den 12. december blev der lavet indbrud i et hus på Ågårdsvej i Hals. Gerningspersonen havde aflistet et vindue i entredøren og efterfølgende været rundt i hele huset. Der er endnu ikke overblik over hvad der er stjålet. Der blev sikret DNA spor fra stedet.
Knallert på motorvejen
Mandag aften kl. 2145 fik politiet en anmeldelse om en knallert på motorvejen ved Hjallerup. Der blev sendt en patrulje til stedet og det lykkedes at få hold i knallerten ved afkørsel 20. Føreren havde ingen hjelm på. Dette indkasserede han en bøde for. Patruljen kørte pågældende til en varmestue i Aalborg.
Spirituskørsel
Tirsdag eftermiddag kl. 1610 bemærkede en færdselspatrulje et mistænkeligt køretøj på Gammel Høvej i Nørresundby. Bilen blev standset og ved den efterfølgende spirituskontrol kunne det konstateres, at promillen var over det tilladte. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.
Kilde: Nordjyllands Politi